• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
18. november 2016 - Ford

Den nye Ford Kuga

Omfattende facelift til den populære Ford Kuga.

Den nye Ford Kuga har premiere hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november. Den nye Ford Kuga har premiere hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november.

Ford

•    Fords seneste designtiltag giver den populære Kuga et nyt udtryk, som giver indtrykket af en bredere og mere solid SUV, der er parat til den hårde hverdag og de store eventyr

•    Det nye infotainmentsystem SYNC 3 er innovativt og inkluderer Apple CarPlay og Fords unikke AppLink med stemmestyring af apps

•    Usædvanligt omfattende modelprogram med veludstyrede varianter som Kuga Trend+ og Titanium og nu også den sportslige Kuga ST-Line

•    Nye udstyrsmuligheder i form af udvidet Active City Stop, det avancerede forlygtesystem Adaptive Front Lighting og det semi-automatiske parkeringssystem Active Park Assist med ny funktioner

•    Ford udvider endnu engang sit luksuskoncept Vignale, så kunderne med Kuga Vignale får en yderst luksuriøs SUV og adgang til unik og skræddersyet service

•    Den stærkt fornyede Kuga lander hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november-måned, og de meget konkurrencedygtige priser starter ved 299.990 kr. med EcoBoost-benzinmotor og ved 329.990 kr. med TDCi-dieselmotor

Ford Danmark har siden slutningen af 2015 gjort en stor indsats for, at flere private købere kan få den Ford, de har brug for. Indsatsen med stærkt reducerede priser på efterspurgte udgaver af Mondeo, S-MAX og Kuga har gjort, at rigtig mange danskere har realiseret drømmen om en stor og rummelig bil fra Ford.

På under et år har de lavere priser på Fords dynamiske SUV Kuga ført til, at salget er nået helt nye højder, og Kuga er nu en af de mest populære SUV-modeller i sin klasse på det danske marked. I løbet af de første ni måneder af 2016 har de danske Ford-forhandlere udleveret 1.054 nye Kuga til danske kunder. Dette tal er især imponerende set i forhold til Kuga-salget i hele 2014: 136 styk.

Ford tror på, at den opsigtsvækkende stigning i salget af Kuga på det danske marked kun vil tage til i 2017; lanceringen af et meget omfattende facelift til Kuga vil tiltrække mange kunder i kraft af markant design i stil med den nye Edge, det nye og innovative infotainmentsystem SYNC 3 med Apple CarPlay og AppLink, nye udstyrsmuligheder og et bredere udvalg af motorer med fx en ny stærk 1.5-liters TDCi-dieselmotor med 120 hk og et lavt forbrug på 22,7 km/l (115 gram CO2/km).

Med introduktionen af to helt nye udstyrslinjer overgår bredden i Kuga-modelprogrammet så absolut de fleste konkurrenter. De eksisterende varianter Kuga Trend og Kuga Titanium introduceres på det danske marked sammen med den attraktive Kuga Trend+, den sportslige nyhed Kuga ST-Line og den luksuriøse og eksklusive Kuga Vignale, som sælges med skræddersyet kundeservice.

Den nye Ford Kuga har premiere hos de danske Ford-forhandlere i løbet af november og med priser fra 299.990 kr. vil den dynamiske og rummelige SUV være et oplagt valg for kunder med alsidige behov for plads, komfort og sikkerhed.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.