• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
3. maj 2017 - Suzuki

Den nye Suzuki Swift

Helt ny og køreglad Suzuki Swift er på vej.

Suzuki viste den helt nye Swift frem på årets biludstilling i Geneve. Den forventes til landet i løbet af juni måned. Suzuki viste den helt nye Swift frem på årets biludstilling i Geneve. Den forventes til landet i løbet af juni måned.

Suzuki

Den nye Suzuki Swift har netop haft Europa-premiere på biludstillingen i Geneve. Den køreglade bil er fornyet på alle punkter og er skarp som aldrig før. Nu venter Danmark bag det næste sving med introduktion lige før sommerferien.

Efter mere end 5,4 millioner solgte biler er den populære Suzuki Swift nu klar i en ny generation. Den havde europæisk premiere på biludstillingen i Geneve i sidste uge. Her kunne publikum beskue resultatet af en evolution i design, teknologi og fintuning. Premieren var imødeset med spænding. Ikke mindst fordi Swiftmodellen er kommet til at spille en hovedrolle i Suzuki's nyere historie.

Fra nyskabende til kult

Generationsskiftet tilbage i 2005 blev skelsættende for modellen. Så stor var forvandlingen, at det gav mening at betegne den nye Swift som den første af nye fremtidige generationer. Anden generation kom til i 2010. Trods en gennemgribende fornyelse blev modellens DNA og unikke appeal til fulde bevaret.

For en skare af mennesker har begge generationer af Swift tændt en passion, der har gjort bilen til kult. Den er sågar blevet centrum for Danmarks største klub for blot én enkelt bilmodel - og det er unikt for en supermini. Nu er tredje generation klar til at erobre nye bilkøberes hjerter. Også denne gang har målet været at skabe en efterfølger, der er gennemgribende fornyet, men tro mod sit forlæg.

Køreglæde på et nyt niveau

Den nye Swift står på en helt ny platform kaldet Heartech, der er den stiveste og letteste fra Suzuki nogensinde. På dette nye tekniske grundlag har det været vigtigt ikke blot at overføre, men også at videreudvikle Swifts karakteristiske køredynamik. Under udviklingen har der været fokus på at løfte hele køreoplevelsen til et nyt niveau. For eksempel er den i forvejen store sporvidde øget, og det direkte styretøj er fintunet. Lige så vigtigt har det været at skabe et design, der både forstærker og bevarer det ikoniske udtryk, som modellen er kendt for. Det ses i fronten, som nu er mere skarp og aggressiv og i hele bilens fremtoning, der er blevet bredere og lavere. Det nye design spiller i øvrigt optimalt sammen med den meget karakteristiske skulderlinje, der yderligere forstærker bilens sportslige udtryk.

Rummeligere, stærkere og mere sikker

Den nye platform sikrer samtidig et større bagagerum, men også en rummeligere kabine takket være en reduceret motorsektion. Her indføres i øvrigt to nyheder i Swifts motorprogram. En frisk og turboladet Boosterjet-motor med 112 hk og en udgave med Suzukis mild hybrid-teknik. Desuden introduceres ny sikkerheds-teknologi med bl.a. radar-, kamera- og laserbaseret overvågning, nødbremse og førerassistance. Detaljer om modelprogram og priser offentliggøres senere på foråret og frem mod den ventede danske introduktion i juni måned.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.