• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. september 2017 - De Danske Bilimportører

Bud på ny registreringsafgift

Her er kompromisløsningen på registreringsafgiften.

De Danske Bilimportørers beregninger betyder, at der vil være en besparelse på ca. 5.000 kr. på en VW UP! og ca. 50.000 på Mazda 6 og VW Golf. De Danske Bilimportørers beregninger betyder, at der vil være en besparelse på ca. 5.000 kr. på en VW UP! og ca. 50.000 på Mazda 6 og VW Golf.

De Danske Bilimportører

Forhandlingerne om fremtidens registreringsafgift synes at være gået i stå. På den ene side står regeringen med et ønske om udelukkende at sænke procentsatsen, mens Dansk Folkeparti sammen med flere andre partier i Folketinget ønsker at omlægge registreringsafgiften, så den tager udgangspunkt i bilens miljøbelastning og sikkerhed. Også regeringspartiet Det Konservative Folkeparti har ytret støtte til denne ordning.

Nu præsenterer De Danske Bilimportører en model, hvor begge parter kan få deres ønsker opfyldt. Bilimportørerne har nemlig regnet på model med en lavere og en mere simpel teknisk registreringsafgift, der giver mere miljøvenlige og sikrere biler på vejene.

”Det bedste for Danmark er, at vi får registreringsafgift baseret på bilens teknik, og ikke bilens pris, som det er i dag. Kun på den måde får vi sikrere og mere miljørigtige biler. Derfor har vi fået lavet en rapport, der viser et kompromis mellem de forskellige politiske ønsker. Som det er i dag kører den nye teknologi indenfor miljø og sikkerhed direkte udenom Danmark, da vi har en afgift baseret på bilens pris. Det mener vi er helt forkert og skadeligt for samfundet.” Udtaler Gunni Mikkelsen fra De Danske Bilimportører.

I rapporten, der er udarbejdet af det anerkendte konsulenthus Copenhagen Economics, er der beregnet scenarier for en omlægning af den værdibaserede afgift til en ny teknisk afgift baseret på kun to parametre; CO2 og vægt. Ifølge De Danske Bilimportører vil dette være den mest simple omlægning, der vil have den største positive effekt.

Rapporten operer med to scenarier: Et provenu-neutralt scenarie og et scenarie hvor omlægningen er fulgt af en afgiftssænkelse. I begge scenarier vil CO2 udledningen fra de nye biler sænkes med over 3%, og der vil ske en markant stigning i udbredelsen af nyt sikkerhedsudstyr. Gunni Mikkelsen forklarer:

’Vi mener at vores model med det lavere provenu burde være den gyldne kompromisløsning for forhandlingspartnerne. Der vil komme betydeligt billigere biler, og det vil blive de mest miljørigtige og sikre af slagsen. Det burde være lige til at gå til.’ 

En af branchens grunde til at de ønsker en teknisk afgift er at de administrative byrder vil minimeres og vi vil få et mere retfærdigt skattesystem. I dag kan der være meget stor forskel på, hvad fuldstændig identiske biler betaler i afgift pga. den værdibaserede afgift. Med en ny teknisk afgift vil ens biler altid skulle betale det samme i afgift, og det vil gøre alt meget lettere og mere gennemskueligt – både for forbrugerne, SKAT og branchen.

FAKTA: Bilpriser ved omlægning til teknisk afgift med lavere provenu
En VW UP! bliver ca. 5.000 kr. billigere
En Mazda 6 bliver ca. 50.000 kr. billigere
En VW Golf bliver ca. 50.000 kr. billigere

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.