• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
9. oktober 2017 - Applus Bilsyn

Her kører 900.000 bilister hen

Efterårsferie: Se danskernes foretrukne feriedestinationer.

Undersøgelse blandt 1.416 bilister, september 2017. 35 % af alle private bilister, viser undersøgelsen, tager på kør-selv-ferie i efteråret. Undersøgelse blandt 1.416 bilister, september 2017. 35 % af alle private bilister, viser undersøgelsen, tager på kør-selv-ferie i efteråret.

Applus Bilsyn

Se hvordan du forbereder bilferien, f.eks. til Tyskland, der vokser som kør-selv-destination på grund af spændende historie, god mad og nye mountainbikestier.

Lidt mere end hver tredje bilist – eller godt 900.000 samt deres kærester, venner eller familie – pakker bilen for at køre på efterårsferie. Heraf tager 210.000 bilister på ferie i Tyskland.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har spurgt 1.416 danske bilister, hvor de kører hen i efterårsferien.

Den ekstra veneration for Tyskland som feriemål skal, ifølge det danske rejsefirma Ausfarht.com, der specialiserer sig i bilferier til Tyskland, ses i lyset af de seneste års voksende udbud af rejseoplevelser i de tyske delstater.

Mountainbike lokker

”Især i år og sidste år har vi bestemt set flere rejsende til Tyskland. Tyskerne har fået flere steder at mountainbike, f.eks. i Harzen, hvilket tiltrækker mange danskere. Området omkring Mecklenburg-Vorpommern i det tidligere Østtyskland har fået flere fascinerende turistattraktioner. Dét, udbuddet af god mad og masser af historie, f.eks. slottet i Schwerin, og kultur i Hamburg, kun et par timers kørsel fra grænsen, får mange danskere hertil. Lige nu er især korte ferier på to-tre dage populært,” siger administrerende direktør hos Ausfahrt.com, Michael Blohm.

Forbered bilen og turen
Skal du til Tyskland, Frankrig eller Sverige - eller Tåsinge, Frederikshavn eller Skagen -, så brug tid på at forberede køreturen. Køreturen - og i og for sig også pakningen – er en spidsbelastning, der skal håndteres ordentligt, forklarer man hos Applus Bilsyn, der årligt servicerer omkring 600.000 bilkunder landet over.

”Når en bil med fire passagerer og 100 kilo rejsebagage skal køre 1.000 km eller mere, presser det bilen. De fleste bilister har ikke udstyr til at tjekke en bil før afgang. Får man en TilstandsAttest hos os, kontrollerer vi det meste på bilen, og så er der markant mindre risiko for problemer på ferien,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Fakta: Her ruller kør-selv-danskerne på efterårsferie i 2017
1. Danmark: 49 %
2. Tyskland: 23 %
3. Sverige/Norge: 13 %
4. Frankrig/Italien: 6 %
5. Østrig/Schweiz: 3 %
6. Andre lande: 6 %

Kilde: Applus Bilsyn. Undersøgelse blandt 1.416 bilister, september 2017. 35 % af alle private bilister, viser undersøgelsen, tager på kør-selv-ferie i efteråret.

Fakta: 5 råd til at undgå bilproblemer

1. Skal du via Tyskland, Italien, Schweiz og Frankrig, så undersøg reglerne for miljømærkater og motorvejsafgifter. Motorvejsmærkater til Tyskland kan bestilles på Applus Bilsyn.dk/tyske-miljozonemarker-gront-miljomarke

2. Fyld ny kølervæske, olie og vand på, så alle flydende væsker er fyldte.

3. Dækkenes mønsterdybde må gerne være over 2 mm, selvom loven kun kræver 1,6 mm som minimum. Tjek lufttrykket.

4. Køb lovpligtigt udstyr til bilen. Det er f.eks. selvlysende sikkerhedsveste

5. Få en bilkyndig til at kontrollere pærer, lys, blinklys, batteri og sikringer på bilen. Det er langt fra så let, som det ser ud til.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag

Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.