• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
10. november 2003 - Bilpriser.dk

Månedens bilkøb

De gode sommerbiler er billigst i det kolde halvår

Peugeot 206 CC kan bruges året rundt, men efterspørgslen er mindst nu, hvor vejret bliver værre. Det er altså nu, at sommerbilen skal købes. Peugeot 206 CC kan bruges året rundt, men efterspørgslen er mindst nu, hvor vejret bliver værre. Det er altså nu, at sommerbilen skal købes.

Verden ifølge Grøftehauge Redigeret af:
Jeppe Lykke Hansen
Jeg glæder mig i denne tid, nu daler bilers priser ned... Okay, det var måske lige lovlig lyrisk, men pointen er god nok.

Hvis du vil have en typisk sommerbil - eller måske oven i købet en motorcykel - til en god pris, er det nu, at jagten skal gå ind.

God hjul
Mit bud på en rigtig god julegave fra dig til dig kunne være en brugt Peugeot 206 CC. Det er en rigtig lille frækkert, der kan bruges året rundt, men alt andet lige vil efterspørgslen være størst, når solen skinner, skoven er grøn og pigerne cykler letpåklædte rundt i byen. Skal du have en god bil til en fornuftig pris, skal du købe, når efterspørgslen er mindst, og for topløse biler er det nu.

Peugeot 206 er i sig selv en udmærket og fornuftig bil. CC-modellen er måske knap så fornuftig, men den er til gengæld sjov, og prismæssigt er der ikke rigtig nogen, der kan matche den. CC har så også den fordel i forhold til så mange andre cabrioleter, at den ikke har en stofklud som tag, men et tag af metal, der rent faktisk gør bilen anvendelig året rundt.

Topløs om vinteren
Det er i de kolde og mørke måneder, du skal købe din 206 CC, hvis det skal være fornuftigt prismæssigt. Slå til, mens der er en chance for at få den til en rigtig god pris.

Men du skal undersøge markedet grundigt, inden du skriver under på en slutseddel. Der er nemlig ikke nogen grund til at hoppe på den første den bedste cabriolet, du kommer forbi, eftersom der stadig er tre-fire måneder til sæsonstarten for alvor går for salget af de topløse modeller. Husk at folk, der har hang til cabrioleter, er meget nært beslægtede med folk, der kører motorcykler - de kommer først for alvor frem til marts. Så der stiger efterspørgslen igen, og så er det lige pludselig et skidt tidspunkt at være køber.

Det betyder jo selvfølgeligt også, at de næste par måneder alternativt kan bruges til at kigge efter et sjovt tohjulet transportmiddel, men det falder lidt ude for dette medies redaktionelle område.

Sommerbil søges
Summa summarum; de næste tre-fire måneders tid vil det være muligt at finde sommerbiler og især cabrioleter til fornuftige priser.

Og skal det være en brugt cabriolet, er en Peugeot 206 CC nok et af de mest fornuftige valg på markedet.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.