• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. december 2003 - Pressemeddelelse - Toyota

Høj pris på Prius

Nu kommer den miljøvenlige hybridbil Prius til Danmark

I erkendelse af at der er tale om særligt miljøvenlige biler, har danske politikere lovet at kigge på muligheden for en lempeligere registreringsafgift. I erkendelse af at der er tale om særligt miljøvenlige biler, har danske politikere lovet at kigge på muligheden for en lempeligere registreringsafgift.

Pressemeddelelse - Toyota
Når Toyota i februar næste år sender familiebilen Toyota Prius på markedet, er det første gang at danskerne får mulighed for at købe en bil med den miljøvenlige hybridteknik.

Men en omlægning af registreringsafgiftsberegningen for hybridbiler vil være helt afgørende for bilens udbredelse.

Miljøfordele
I en række europæiske lande nyder den miljøvenlige hybridbil skatte- og afgiftsmæssige fordele i kraft af sit lave benzinforbrug og sin rene udstødning i forhold til bilens størrelse. Dette er endnu ikke tilfældet i Danmark, hvor merprisen for den benzinbesparende og miljøvenlige teknologi fortsat skal ganges med 3,5.

Efter oplysningerne om den nyeste generation Toyota Prius er kommet frem, har flere politikere imidlertid lovet, at man vil se på muligheden for, at miljøvenlige hybridbiler kan blive omfattet af lempeligere regler i den høje danske registreringsafgift.

Dyr besparelse
"Vi forventer at prisen, inklusive dansk registreringsafgift, vil beløbe sig til 428.000 kroner, når bilen til februar introduceres i Danmark, men med baggrund i de positive udtalelser som i de seneste dage er fremkommet fra politisk side, nærer vi meget store forhåbninger til, at man nu også i Danmark erkender nødvendigheden af at hjælpe ny miljøvenlig teknologi på vej. En stor del af verdens bilfabrikker bruger i dag milliarder af kroner på udvikling af ny miljøvenlig teknologi, men hvad hjælper det hele, hvis afgiftsstrukturen i nogle lande - herunder Danmark - stort set gør det umuligt at lancere disse nye teknologier," udtaler René Mouritsen, Informationschef i Toyota Danmark A/S.

En hybridbil drives ved hjælp af en kombination af en forbrændingsmotor (benzin eller diesel) og en elmotor. Selv om der er tale om en meget avanceret motor-elektronik, skal bilen grundlæggende køres og behandles som enhver anden moderne bil.

Hybrid mellem en almindelig bil og en elbil
Toyota Prius udmærker sig blandt andet ved at have verdens laveste benzinforbrug i forhold til sin størrelse og sine præstationer. 23,3 kilometer literen er det gennemsnitlige benzinforbrug ved blandet kørsel, og udledningen af den skadelige drivhusgas CO2 er begrænset til 104 gram pr. kilometer.

En væsentlig del af energibesparelsen skyldes den intelligente styring af benzin- og elmotorens samspil. Ved almindelig jævn kørsel drives bilen frem af benzin- og elmotoren. Elmotoren drives med energi direkte fra generatoren.

Samspil mellem benzin- og el
Ved pludselige mellemaccelerationer - som for eksempel en overhaling, som kræver maksimal effekt - hentes ekstra energi til el-motoren fra batterierne. Når farten sænkes igen, fungerer elmotoren som en meget kraftig generator, der optager bevægelsesenergi, og oplagrer den i batterierne. Det samme gør sig gældende, når bilen bremser.

Ved bykørsel kan Toyota Prius over en begrænset strækning kører på ren strøm, og når bilen holder stille ved lyskryds eller i kø er motoren helt slukket.

Forureningen skal ned
Fra 2005 skal alle nye biler, der sælges i Europa overholde de internationale miljøstandarder EURO IV. Standarderne sætter specifikke grænser for hvor meget forurening, der må udledes fra biler. Hybridteknikken i Toyota Prius sikrer et forureningsniveau, som ligger langt under de kommende minimumskrav.

Udledning af kvælstofferne HC og NOx er henholdsvis 80 procent og 87,5 procent lavere end minimumskravene i EURO IV for benzindrevne biler, og sammenlignet med EURO IV kravene til dieselbiler ligger niveauet for udledning af NOx 96 procent under minimumskravet. Da Toyota Prius kører på benzin, er der ingen udledning af de meget omdiskuterede diesel-partikler.

Flotte præstationer
Selv om Toyota Prius udmærker sig ved et historisk lavt forureningsniveau, er det ikke gået ud over bilens præstationer. Bilens 1,5 liters benzinmotor arbejder sammen med en særdeles effektiv elmotor, der i effektivitet kan sammenlignes med mange 1,0 og 1,2 liters motorer. Accelerationen fra 0 til 100 kilometer i timen sker på bare 10,9 sekunder, og bilen har en topfart på 170 kilometer i timen.

Den stærke elmotor i den nye Toyota Prius optræder ikke bare som hjælp for benzinmotoren, men har fået en mere fremtrædende rolle end i den tidligere udgave. Elmotoren vil nu i flere situationer drive bilen alene. Den har et drejningsmoment på hele 400 newtonmeter ved 0- 1.200 omdrejninger i minuttet, og kan derfor måle sig med en 6-cylindret dieselmotor, når det gælder trækkraft. Den er årsag til, at accelerationstiden har kunnet afkortes med tre sekunder i forhold til den tidligere udgave.

Drive-by-wire
Ud over det mest avancerede hybridsystem i nogen produktionsmodel byder Toyota Prius på det hidtil mest gennemførte drive-by-wire system i form af verdens første fuldt elektriske bremsesystem. Gearskiftet er trinløst, elektronisk og af automatgearstypen (CVT). Stabilitetskontrolsystemet VSC+ integrerer ikke alene de elektronisk kontrollerede ABS-bremser og Traction Control, men også det nye elektriske styretøj.

Til alle de tekniske nyskabelser skal lægges et nyt karrosseri, som er vokset på alle ledder, og gør bilen en klasse større end sin forgænger. Det har en luftmodstandskoefficient så lav som 0,26. Udstrakt brug af aluminium til både karrosseridele og hjulophæng betyder, at den nye Toyota Prius kun vejer 1.300 kg.

Toyota Prius kommer til salg i Danmark fra februar 2004.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.