19. februar 2001 - Peugeot

206'er som semi-GTI
Nyt hurtigt medlem af Peugeots 206-familie

Peugeot 206'ere i myldretidsparkering.
Det anerkendte tyske bilmagasin Auto, motor und sport har for tredje år i træk valgt bestselleren Peugeot 206 til den bedste importbil. En position som nu bliver forstærket med en 16V-model, der nærmer sig en GTI.

En semi-GTI
Peugeot 206 S16 er en bil, som mange vil kalde for en semi-GTI, fordi 206 S16 ligger op til sport og spænding.

Under motorhjelmen har S16'eren en kraftig 16V-motor med 110 heste ved 5.750 omdrejninger og et drejningsmoment på 147 Nm ved 4000 omdrejninger.

Sportsundervogn og -gearkasse samt skiver både for og bag er standart på Peugeot 206 S16 Speedometernålen ryger fra 0-100 på kun 10,6 sekunder. (Og hvis man ikke slipper speederen, når man hurtigt topfarten på 196 km/t).

Bredskuldret franskmand
Designmæssigt ligner S16'eren de andre medlemmer af 206-familien, men når øjnene hviler, opdager man, at den er betydelig mere bredskuldret. Skærmforøgere og 15 tommer stålfælge giver S16'eren et både sporty og barskt udseende. Et udseende der forstærkes af de klare GTI-forlygter.

Sport og interiør
Indvendigt er der nye sportsstole samt læder og aluminium på for eksempel gearknop og rat.

Prisen for den sportslige lille bil starte ved 154.990 kroner.