Skalaknækket mellem 105 pct. og 180 pct., værdien af fradragene for trafiksikkerheds- og miljøfremmende foranstaltninger, værdien af fradrag eller tillæg for brændstoføkonomi mv. inddrages efter lovforslaget i afgiftsberegningen for brugte biler, således at disse elementer får samme relative betydning som for nye biler. Derved vil afgiften af en brugt bil eller motorcykel altid have samme andel af bilens eller motorcyklens værdi som gælder for tilsvarende nye biler og motorcykler.
Ifølge DAF's hjemmeside erstatter den ny lov den hidtil gældende beregning efter faste skalaer for brugte biler og motorcykler med en konkret beregning køretøj for køretøj, der tager udgangspunkt i den afgiftsberegning, der gælder for nye biler, men hvor beløbet for hvert enkelt beregningskomponent nedsættes med samme procentdel som det konkrete værditab for selve bilen eller motorcyklen.
Og der kommer som sagt en fast nedre grænse på 7.500 kr. for personbiler og 4.000 kr. for varebiler og motorcykler for det beløb, der fratrækkes i forbindelse med godtgørelse af registreringsafgift for brugte biler og motorcykler, der udføres her fra landet.
Det er således fortsat i en kort periode muligt at anvende de hidtil gældende regler ved eksport af brugte biler.