7. juli 2008 - Peugeot Danmark

Gratis ferietjek
Peugeot-ejere kan få en halv times tjek af bilen inden ferien

Peugeot-ejere kan køre trygt på ferie efter et ferietjek.
Peugeot
Ferien står for døren for mange danskere. Så er det ekstra vigtigt, at bilen er tjekket, og de vigtigste ting er i topform for at undgå ærgrelser på sommervejene. Derfor inviterer Peugeot-forhandlerne alle Peugeot-ejere ind til et gratis ferietjek på bilen. Samtidig er der 10 procent rabat på udvalgt sommertilbehør.

Sommeren er over os, og for rigtig mange Peugeot-ejere betyder det ferie og måske
lange, seje træk på varme motorveje med fuld oppakning og familie i bilen. Så er det vigtigt, at bilens basale systemer og sikkerhed er tjekket og i orden, så man ikke pludselig står med problemer eller småærgrelser midt i ferietrafikken. Også selv om man tilbringer sommeren under de danske himmelstrøg, er det en god idé at få bilen tjekket.

En gratis halv time under mekanikerens lup
Derfor tilbyder Peugeot-forhandlerne et gratis ferietjek til alle Peugeot-ejere, hvor en række vigtige forhold ved bilen bliver gået igennem af en autoriseret mekaniker. Bilen får gratis tjekket aircondition, bremserne, lyset, lygterne, vinduesviskerne, dækkene, olien og udstødningen. Det tager cirka en halv time, og det er en god idé lige at ringe først, så man kan få det gjort, mens man venter. Tilbuddet gælder i hele juli måned.

Få ekstra plads og hold maden kold

Hos Peugeot-forhandleren er det gode tilbud en del af aktiviteten Peugeot ”Perfect Summer”, hvor der også er tilbud på en pakke af praktisk sommertilbehør, som kan gøre de mange timer i bilen til en endnu behageligere oplevelse. Pakken omfatter en elektrisk køleboks, der holder mad og drikkevarer kolde, et sæt originale tagbøjler samt en tagboks, der giver stor, ekstra plads til pakkenellikerne. Tilbudsprisen i juli er fra 4.495 kr.