21. november 2001 - Peugeot

Årets bil i Europa 2002
Årets bil i Danmark Peugeot 307 er netop blevet året bil i Europa

Årets bil 2002 både i Danmark og i Europa. I Danmark har den allerede en markedsandel på 19 procent i sin egen bilklasse.
Af Jeppe Lykke Hansen
Peugeot 307, der for nyligt blev kåret som årets bil i Danmark 2002, har opnået samme hæder i Europa.

39. uddeling
Ved den 39. prisuddeling af den europæiske "Car of the year 2002" har en komite med 55 motorjournalister fra 21 europæiske lande kåret Peugeot 307 som årets vinder ud af 29 biler, der var indstillet til prisen.

Det er ikke første gang, at en Peugeot hædres som årets bil, men det er længe siden. Sidst var det 405 i '88 og før det, var det 504 helt tilbage i '69.

300.000 biler
Her mindre end syv måneder efter lanceringen, er 307 allerede solgt i 250.000 eksemplarer i mere end 90 lande, hvilket lever godt op til Peugeots salgsmål på 300.000 ved udgangen af året.

I Danmark er Peugeot 307 den fjerde bedst sælgende bil på markedet, men klart den bedst sælgende i sit eget segment.

Stigende produktion
For at følge med efterspørgslen på Peugeot 307 har Peugeot nu sat produktionen op til 2.000 biler om dagen.

I 2002 kommer Peugeot 307 også som stationcar.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER