19. november 2001 - Opel / Renault

Årets varebil 2002
Tvillingebilen Vivaro / Trafic blev suveræn vinder af årets varebil

Tvillingerne Vivaro og Trafic løb med en delt førsteplads.
Af Jeppe Lykke Hansen
Det blev en delt førsteplads til de to tvillingebiler Opel Vivaro og Renault Trafic, da Motorjournalisternes klub skulle uddele titlen årets varebil 2002.

Juryen, der bestod af 11 motorjournalister, tildelte Vivaro/Trafic hele 108 point ud af 110 mulige.

Det betyder, at 10 ud af juryens 11 medlemmer gav Vivaro/Trafic topkarakteren ti point.

Pointsluger
Men da hvert af juryens medlemmer kun har i alt 25 point, at dele ud af, betød de høje karakterer til Vivaro/Trafic, at der ikke var så mange point at give til resten af feltet.

Toyota Sportsvan, der blev nummer to måtte således nøjes med 56 point.

Top ti
Efter optællingen fordelte pointene sig som følger:
Opel Vivaro/Renault Trafic: 108 point
Toyota Sportsvan: 56
Opel Combo: 41
Daewoo Tacuma : 39
Citroen Picasso: 31

Kåringen fordelte sig over to dage med kørsel på almindelig vej og Jyllandsringen.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER