19. marts 2008 - Dodge

Dodge-snigpremiere
Dodge Journey kommer direkte fra Geneve til Biler i Bella

Dodge Journey vil komme med såvel fem som syv sæder
Dodge
Chrysler Danmark har her i sidste øjeblik fået mulighed for at kunne præsentere den ny Dodge Journey under Biler i Bella 2008. Der er tale om en sølvmetallic Dodge Journey 2,0 CRD SXT, som ankommer direkte fra Geneva Motor Show, der netop har lukket dørene for denne gang. Det bliver en nordisk snigpremiere, skriver Motormagasinet.dk

- Vi er usigeligt glade for allerede på nuværende tidspunkt at kunne få lejlighed til at præsentere den ny Dodge Journey i Danmark på trods af, at bilen først introduceres til juni. Og vi vil allerede på messen Biler i Bella 2008 være klar med produktspecifikationer og konkurrencedygtige priser, udtaler salgschef Mikkel Sort fra Chrysler Danmark.

- Vi forventer os meget af den ny Dodge Journey, en for os helt ny bilmodel - en såkaldt cross-over - en fleksibel, funktionel og dynamisk bil. Dodge Journey har som standard fem sæder, med mulighed for at vælge en ekstra 3. sæderække til to personer, tilføjer han ifølge Motormagasinet.dk.

Tilbage til nyhedsoversigten