4. april 2008 - VW

VW Up! fra Tjekkiet
Mikrobil fra Volkswagen skal konkurrere med Tata Nano i Indien

VW Up! skal måske bygges i Tjekkiet
Bilpriser.dk
Den tjekkiske auto­mobilfabrikant Skoda, der er en del af Volks­wa­gen-kon­cer­nen, skal måske producere den kommende Volkswa­gen-mikrobil UP!, skriver Autoteket.dk.

Horst Mühl, der er chef for pro­duktion og logistik har til  Auto­motive News Europe udtalt, at koncernen plan­lægger at opføre en helt ny fabrik i Vrchlabi i Tjekkiet.

Efter planen skal her årligt produceres mellem 200.000 og 250.000 enheder af Up-modellen. Om fabrikken bliver bygget, vil blive beslut­tet inden for de kommende tre-fire måneder. VW-fabrikken i Pamplona i Spanien er også i spil.

Den samlede årlige produktion af Up-modellen anslås til op mod 500.000 enheder og vil komme til at bære emblemer fra såvel VW som Skoda og Seat. Foruden varianter til det vesteuropæiske mar­ked skal en billig-model lanceres på det indiske marked, hvor marke­det vokser i takt med en voksende middelklasse. Og hvor Tata Nano, verdens billigste bil til 12.500 kroner, efter planen skal gøre inderne mobile. Men den får åbenbart konkurrence fra Tjekkiet.