21. april 2008 - Audi

Ny Q5 fra Audi
Audi Q5 føjer sig til listen over eksklusive SUV'er

Den ny Audi Q5 - rygter om produktion i Kina
Audi
Om den skal ud at slås med BMW X6 eller X3, kan man diskutere, men Audi Q5, der præsenteres på Auto China, lanceres som en supersporty SUV på A4-platformen. Den måler 4,63 meter i længden og 1,88 meter i bredden. Akselafstanden er 2,81 meter, hvilket er rekord i klassen. Bilen er udstyret med firehjulstræk, parkeringsassistent, hill descent control til forbedring af sikkerheden ved kørsel ned ad stejlt terræn og såkaldt adaptiv cruise. I de dyre modeller er der B&O-audiosystem ombord. Om man ønsker sekstrins gearkasse eller syvtrins S-tronic-gearkasse, er op til en selv. Bilen kan klare stigninger på op til 31 grader.

Blandt de motorer, man kan vælge imellem, i hvert fald i det store udland, er en to-liters TFSI-motor på 211 hk og et drejningsmoment på 350 Nm. Med den under motorhjelmen accellerer bilen fra 0-100 km/t på 7,2 sekunder. Man kan også fo en to-liters dieselmotor med 170 hk og et drejningsmoment på 350 Nm fra 1.750 o/m. Men den som arbejdshest sprinter den fra 0-100 på 9,5 sekunder og klarer at køre 14,9 km/l.
Den stærkeste motor er en tre-liters V6-dieselmotor med 240 hk og et drejningsmoment på hele 500 nM. Den ryger til 100 km i timen på 6,5 sekunder.

Ifølge Automotive News skal den bygges i Kina.