6. maj 2008 - JP

Sekshjulet italiener
Covini C6W har fire styrende forhjul og to store baghjul med træk

Covini C6W - seks hjul og mågevinger. Man er sikker på opmærksomhed...
JP/Bilpriser.dk
Italienske Covini Engineering, der har været på markedet siden 1978 uden at opnå den store bekendthedsgrad, har præsenteret en konceptbil med seks hjul, Covini C6W, skriver fpn.dk. Meningen er, at de fire styrende forhjul skal give øget retningsstabilitet, øget komfort og øget bremsevne. Og det sidste er der nok noget om. Seks ventilerede Brembo-skiber er bilen forsynet med, så mon ikke, den kan stoppe i en fart?
Motoren er en 4,4-liters V-8-motor med 440 hk ved 6.400 o/m. Drejningsmomentet er 470 Nm ved 2.700o/m. Et stel af lette stålrør, forstærket med kulfiber, udgør chassiset. Resten er glasfiber, så vægten holdes nede på 1.100 kg. Tophastigheden er forsigtigt sat til 300 km/t.