13. maj 2008 - Renault-Nissan-Bajaj

Bajaj vil slå Tata
Renault-Nissan-alliancen går sammen med indiske Bajaj om billigbil

Bajaj bygger i dag knallerter, motorcykler og trehjulere
Bajaj
Renault-Nissan-alliancen, der beskæfter 349.000 personer verden over, har indgået en aftale med indiske Bajaj om at bygge en personbil til det indiske marked. Det bliver verdens billigste bil til 2.500 amerikanske dollars, 50 dollars billigere end Tata Nano, der for nylig fik enorm omtale af deres billigbil. Den ny joint venture vil blive ejet 50 procent af Bajaj, 25 procent af Renault og 25 procent af Nissan. Den ny bil har fået kodenavnet ULC og skal bygges på en splinterny fabrik i Chakan i staten Maharastra. Kapaciteten vil være 400.000 enheder per år. Planlagt salgsstart er i begyndelsen af 2011.