29. maj 2008 - EB

M1 måske i produktion
BMW M1 skal måske ikke nøjes med at være et stilstudie

Konceptbilen BMW M1 kan ende i produktion
EB/BMW

BMW præsenterede for nylig en bil kaldet M1 Hommage ved et arrangement for klassiske biler. Af det officielle materiale, der kom frem ved den lejlighed, fremgik det, at der var tale om en "stilstudie", som der ikke var planer om at virkeliggøre.

Det engelske bilblad Car mener imidlertid at vide bedre, skriver ekstrabladet.dk. På sin webside reklamerer Car for den nye udgave af det trykte blad, og heri fortæller BMW-direktør Herbert Diess angiveligt, at man er ved at gøre M1 Hommage klar til serieproduktion.

Man kan også læse, at produktionsmodellen ikke får betegnelsen M1, at der bliver tre forskellige motorer at vælge imellem, og at den får højtåbnende 'hejrevingedøre'.