3. juni 2008 - Mazda

Mazda2 med dieselmotor
Mazda2 kommer med tre døre og dieselmotor

Mazda2 - nu med tre døre og dieselmotor
Mazda/Bilpriser.dk
Mazda kommer nu med den længe ventede og savnede dieseludgave af Mazda2, der er solgt 40.000 styk af i Europa siden oktober 2007. Også en tredørs-model er på vej.

Diesel-modellen udstyres med en 1,4 liters commonrail-motor med fire cylindre og otte ventiler, der afleverer 68 hk ved 4.000 o/m og et drejningsmoment på 160 Nm ved 2.000 o/m. Den kan køre 23,3 km på literen og udleder kun 114 g CO2 pr. km, det laveste tal for nogen Mazda, der sælges i Europa. Det skyldes ikke kun motoren, men også en gearing, der er tre til 10 procent højere i de forskellige gear end de andre Mazda2 med fem gear. Den lille bil, der kun vejer 970 kg tør, kan køre 162 km i timen og når 100 km i timen på 15,5 sekunder.