4. juni 2008 - Shell

Oktan 99 fra Shell
Ny oktan 99-benzin fra Shell renser ventiler og giver kvikkere motor

Shells forskere har skabt ny 99-oktan benzin.
Shell/Bilpriser.dk
Shell Danmark intrdoducerer snart en oktan 99-benzin uden det giftige stof MTBE. Benzinen vil kunne bruges til alle motorer, der kører på blyfri benzin, også højtydende motorcykelmotorer. Fordelene ved den ny benzin, som er udviklet i tæt samarbejde med Ferraris formel 1-team, er bedre ydelse, en kvikkere motorrespons og en rensende effekt. Det betyder, at koksbelægninger på eksempelvis ventillerne forsvinder, hvorved benzin- og luftblandingen lettere kan strømme forbi ventilen og ind i cylinderen. Dermed får ejere af ældre biler også glæde af den ny benzin.

Benzinen er tilsat bedre rensekemikalier samt Friction Modification Tehnology (FMT). FMT betyder, at friktionen mellem stempel og cylindervæg mindskes, så mere energi omsættes i bevægelse i stedet for i friktionsvarme.

Shell har udarbejdet følgende Ofte Stillede Spørgsmål om den ny benzin:

Hvor lang tid tager det, inden Shell V-Power virker?

Shell V-Power er designet til at forbedre ydeevnen fra første påfyldning. Jo oftere du bruger Shell V-Power, jo mere effektiv vil motoren være.

Kan jeg blande Shell V-Power med andre brændstoffer?

Shell V-Power kan blandes med alle blyfri benzintyper, men den største effekt får du ved at bruge Shell V-Power hver gang.

Kan Shell V-Power bruges til alle slags biler?


Alle motorer til blyfri benzin kan drage fordel af at bruge Shell V-Power. Nogle ældre biler skal måske bruge et blyerstatnings additiv sammen med Shell V-Power for at beskytte ventilerne. Er du i tvivl, bør du altid kontakte din bilforhandler.

Kan Shell V-Power bruges til motorcykler?

Shell V-Power er perfekt for motorcykler. Vi ved, at vi med vores motorsportserfaring, vil give dig en ny køreoplevelse med Shell V-Power.

Kan ældre biler drage fordele af at bruge Shell V-Power eller er det kun for nye motorer?

Ældre biler kan typisk have opbygget koksbelægninger gennem deres levetid. Shell V-Powers særlige additivsammensætning er designet til at fjerne eksisterende skidt i motoren og dermed give nyt liv til din motor.

Hvad gør Shell V-Power for miljøet?

Shell V-Power opfylder de nyeste europæiske brændstof specifiationer. Desuden reducerer Shell V-Power belægninger og hjælper med til, at der udskilles mindre emission end ved almindelig blyfri.

Hvor kan jeg købe Shell V-Power?

Alle bemandede Shell servicestationer tilbyder Shell V-Power.