23. juni 2008 - Ford

Ford med Powershift
Ford Focus 2.0 TDCi og Ford C-Max 2.0 TDCi snart med ny automatgearkasse

Powershift introduceres snart i to Ford-modeller
Ford
Ford i Europa har nu i lighed med Volvo valgt at lancere Powershift-gearkasser. Med Powershift-gearkassen, der har seks trin, kan man vælge mellem manuelt gearskifte eller fuldautomatisk gearskifte. I begge tilfælde sker gearskiftene lynhurtigt, takket være dobbeltkoblingen, der overflødiggør tunge momentomformere og planetgear som i andre biler med automatgear. Powershift vil kunne fås i toliters-dieseludgaverne af Ford Focus og Ford C-Max med enten 110 eller 136 hk. CO2-udledningen bliver på mellem 154 og 159 g/km, højest fra C-Max-modellen.

Føreren vil kunne vælge mellem de traditionelle indstillinger P, R, N og D. Men han eller hun vil også kunne skubbe gearstangen til side og skifte til manuelt gear med små ryk op eller ned.