25. juni 2008 - Dansk Camping Union

Politi tager din GPS
I Schweiz konfiskerer politiet GPS'er, der advarer mod fotofartfælder

I Schweiz kan politiet konfiskere GPS'er, der advarer mod fotofartfælder
DCU
Hvis sommerferiens campingtur går til eller gennem Schweiz, skal man passe på. GPS’en risikerer at blive konfiskeret, hvis den indeholder data over vejstrækninger, som hastighedsovervåges, oplyser Dansk Camping Union på dcu.dk

I Schweiz slår myndighederne hårdt ned på bilister, som kører rundt med en GPS, der indeholder data over strækninger med automatisk hastighedskontrol. Det har flere GPS'er fra fabrikken, blandt andre modeller fra Mio og TomTom. Garmins GPS'er har derimod ikke denne funktion. Mange er slet ikke klar over, at deres GPS har den funktion, men uanset om den er i brug eller ej, giver den ny lovgivning myndighederne mulighed for at give bøder og beslaglægge bilisternes navigationsanlæg. Derfor anbefaler DCU, at man enten fjerner softwaren eller lægger navigationsanlægget i bagagerummet, når man kører i Schweiz,

Hvis bilisterne stoppes med det ulovlige GPS-udstyr, konfiskeres det, og der vanker en bøde oven i hatten.

Den nye og stramme GPS-lovgivning trådte i kraft i januar 2007.