8. juli 2008 - Alfa Romeo

Alfa til 270.000 kr.
Alfa Romeo Mi.To vil kunne fås fra ca. 270.000 kr.

Alfa Mi.To - kommer til 270.000 kr. i oktober 2008
Alfa Romeo
Alfa Romeos lille ny, Mi.To, kommer på det danske marked i weekenden 25. og 26. oktober. Og de priser, der foreløbig er kendt, nemlig 270.000 kr. for en 1.6 JTD eller 1.4 T-Jet med 155 hk, vil næppe forskrække ægte alfister.

Det forventede modelprogram ved introduktionen er:
1.6 JTD Progression/Distinctive, 120 hk, 20,8 km/l, 9,9 sek fra 0-100 km/t.
1.4 T-Jet Progession/Distinctive, 155 hk, 15,4 km/l, 8,0 sek. fra 0-100 km/t

Fra januar 2009 yderligere:

1.3 JTD Progression/Distinctive, 90 hk, 23,2 km/l
1.4 T-Jet 16 V, 120 hk, Progression/Distinctive, 120 hk, 15,8 kml.

Progression-modellerne har følgende udstyr på det danske marked:

Syv airbags, VDC (ESC med hill-holder), Alfa D.N.A., splitbagsæde, integreret cd-anlæg med otte højttalere, tripcomputer, el-ruder, el-spejle, læderrat og sekstrins gearkasse.

Distinctive-modellerne (forventet merpris på 20.000 kr.) har derudover:

Aircondition, kromlister, 16 tommer alufælge, specialindtræk og forskellige kabinedetajler.

Vælger man yderligere en Lusso-pakke (til ca. 12.000 kr.), får man derudover:
To-zonet klimaanlæg, parkeringssensor, armlæn for, fartpilot.

Vælger man Sportivo-pakken (ca. 12.000 kr. eller 15.000 kr. med 18 tommer fælge), får man:

17 tommer alufælge, hækspoiler, bagkofanger med "diffusor", tågeforlygter for, sport-instrumentering samt sport-detaljer ind- og udvendigt.

Importøren regner med et salg på 100 enheder i år og 300 enheder i 2009.