28. juli 2008 - Autocom A/S

Autocom erobrer Australien
Online bilauktionskoncernen Autocom A/S åbner første selskab udenfor Europa

Autocom A/S har åbnet sit første oversøiske datterselskab - i Australien.
Autocom A/S
Autocom A/S, Europas førende og stærkt voksende online bilauktionsfirma, åbner nu et datterselskab i Australien under navnet Autorola Australia. Det er koncernens første lancering i et ikke-europæisk land. Autocom A/S demonstrerer dermed sin ambition om at blive et globalt selskab.

”Vi har aldrig lagt skjul på, at vi ønsker at udbrede vort online auktionssystem til andre dele af verden end Europa.  Og Australien er et meget interessant ikke-europæisk marked at begynde med, siger administrerende direktør Peter Grøftehauge.
”Det er et moderne og dynamisk land, og befolkningen er vant til at handle på nettet. Nu vil vi vise australierne, at også biler kan sælges let og effektivt på nettet, tilføjer han.

Det er den kun 29-årige britisk-australske Pete Angle, der er udpeget til at lede det ny datterselskab ”down under”. Pete Angle, der stammer fra Manchester, har boet i Australien i otte år. Han kommer fra Daimler-Chrysler i Australien, men kunne ikke sige nej til den kæmpeudfordring, der ligger i at være med i Autocom-ekspansionen.

”Nu skal vi vise, hvor let, hurtigt og billigt, man kan sælge biler online. Det er helt klart fremtiden i Australien. Vi kan tilbyde forhandlerne en online auktion, hvor de kan udvælge præcist de biler, de ønsker at købe. De kan sidde og byde fra deres pc og bruge al den kostbare tid, de sparer, andre steder i deres forretninger og på den måde fjerne unødvendige udgifter. Vi vil demonstrere ”best practice”, påpeger han.

Den unge chef i Australien er fuld af entusiasme:
”Autocom-konceptet har gået sin sejrsgang i Europa siden 2001. Der er nu online auktioner i 13 europæske lande. Jeg er sikker på, at de australske leasingfirmaer, finansieringsselskaber og producenter er klar til at sælge på den måde også. Hvorfor skulle de være anderledes end de danske, engelske eller tyske”, siger han.

Det ny datterselskab vil i begyndelsen koncentrere sig om at få leasingselskaberne, finansieringsselskaberne og bilfabrikkerne som kunder. Faktisk har Chrysler Jeep Dodge i Australien allerede holdt sin første auktion, endda med stor succes. Priserne røg helt til tops.

Autocom A/S, der har hovedkvarter i Odense, har nu online bilauktioner i 14 lande, nemlig Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Belgien, Holland, Luxembourg, Sverige, Østrig, Irland, Tjekkiet og Australien.

Læs mere om online bilauktion her: www.autocom.dk