29. august 2008 - Seat

Seat Ibiza med 180 hk
Seat lancerer GTI- og spareudgave af Ibiza'en

Seat Cupra 1.4 TSI yder ikke færre end 180 hk.
Seat
Spanske Seat, ejet af VW, lancerer snart to særudgaver af Seat Ibiza, som netop er ved at blive introduvceret i Danmark. Den ene er en Cupra, en GTI-agtig model med 180 hk. Den anden er en Seat Ibiza Ecomotove, der kun udleder 99 g CO2 pr. km.

Cupra'en, der henter sine 180 hk fra en 1,4 liters TSI-motor med dobbeltturbo, er udstyret med den lækre syvtrins DSG-gearkasse med skiftepinde ved rattet samt et Agile Chassis-system, der hjælper føreren til at opnå et fast, sportsligt greb i asfalten. Den får 17 tommer alufælge, særlige designdetaljer, ESP, ABS, TCS, EBA, hill holder, dæktryksalarm, tågelygter med "se-om-hjørnet"-funktion, sportssæder, sportsaffjedring og alu-pedaler.

Ecomotive-udgaven er som navnet antyder en sparemodel, der med sin 1,4 liters dieselmotor med 80 hk og partikelfilter gør sit for at mindske klimaændringerne. Den udleder kun 99 g CO2 per km i snit, hvilket tyder på noget i retning af 22-24 km/l.