2. september 2008 - VW

Scirocco som van
Skønheden VW Scirocco skal i håndværkerdress

VW Scirocco kommer med gule plader. Med momsen betalt er det en genvej til luksus.
Volkswagen
"Sporty kabine, frække linjer, potent motorprogram og et væld af udstyr og ekstraudstyr skal nok give mange misundelige blikke i hverdagen. Og kan du undvære bagsæder, kan du til gengæld spare mange tusinde kroner, og det både til privatbrug og til erhvervslivet."
Sådan lyder det lokkende på den danske VW-importørs hjemmeside, som dermed afslører planer om en Scirocco van - en skønhed i håndværkerdress. Vi får se, om de gør alvor af det. Og mon ikke?