20. maj 2009 - Volvo
|
|
|
Volvo S60 Concept Car er smukkeste konceptbil, mener Auto Bilds læsere.
|
Volvo
Volvo S60 vinder læserafstemning
Volvo S60 Concept Car, der første gang blev vist på det nordamerikanske bilshow i Detroit i januar 2009, er af Auto Bilds læsere blevet kåret som den smukkeste konceptbil 2009.
Det skete i konkurrence med 28 andre konceptbiler. 200.000 læsere fra 27 lande deltog i internetafstemningen. Og de valgte altså den kommende S60, der er blevet præsenteret med en midterkonsol af krystalglas.
Det tyske bilblad Auto Bild er Europas største af slagsen. Det kårede også i 2006 Volvo C30 som smukkeste kompaktbil.
|
|