1. november 2001 - MG

Vintertag til MGF
Tryl din MGF-cabriolet om til en roadster

Med MG's nye udskiftningstag bliver det lidt som at have to sportsvogne.
Af Jeppe Lykke Hansen
Det er fedt at køre i cabriolet, men når man nu tilfældigvis bor i Nordeuropa, er det altså kun et begrænset antal måneder om året, at det er rigtigt sjovt.

Resten af året må man så leve med vindstøj, plastikbagrude og hvad der ellers måtte være af gener, når en cabriolet tvinges til noget så naturstridigt som at køre med taget oppe.

Fra cabriolet til roadster
Flere bilproducenter har taget konsekvensen og har produceret cabriolet'er med fast tag, men den ryger MG ikke på. De har netop lanceret et vintertag, der kan monteres, når det bliver for koldt i vejret, så bilen forvandles til en roadster.

Det nye vintertag i bilens farve kan nu fås til alle eksisterende MGF sportsvogne.

Det nye vintertag får elektrisk bagrude og kan - hvis man er dovent anlagt - monteres direkte oven på cabriolettaget. Vintertaget kan dog også helt erstatte cabriolettaget.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER