14. september 2000 - Mazda

Mazda Premacy med seks sæder
Mazda Premacy, der blev introduceret for et år siden, kan nu udbygges til storfamiliebrug med plads til seks personer.

Mazda Premacy vokser med familien. Nu er der plads til 6 personer i multibilen.
Det sjette sæde er placeret bag de tre almindelige bagsæder og på tværs af kørselsretningen. Ligesom de øvrige bagsæder kan det sjette sæde tages ud efter behov eller klappes sammen, så det fylder minimalt.

Det ekstra sæde er udviklet med henblik på børn og er forsynet med en firpunkts H-sele, ligesom der er valgt et bucketsæde med integreret nakkestøtte for opnåelse af optimal sikkerhed.

Sædet kan eftermonteres ekstraudstyr, så kunder, der allerede har købt Premacy, kan få sædet eftermonteret, og nye kunder kan få løsningen medfinansieret med bilkøbet.

Prisen er kr. 6.300,- incl. moms, men plus montering af forankringen til sædet.