17. december 2002 - sportscartesting.com

Ny Cupra på vej
Den kommende Seat Ibiza Cupra testes på Nürburgring

En ny Seat Ibiza Cupra testes på den famøse nordsløje.
Af sportscartesting.com
DE FØRSTE spion-billeder af den kommende Seat Ibiza Cupra er begyndt at dukke op. Cupra'en er fanget, da testkørere fra Seat Sport, spaniernes racerafdeling, kører fra hotellet hen til Nürburgrings nordsløjfe.

Billederne kan ses hos sportscartesting.com.

Effektfulde rygter
Udvendigt får den kommende Seat-raket kun mindre ændringer efter den røde prototype at dømme: Lidt ændret frontspoiler og hækskørt, større luftindtag foran, en lille tagvinge, større hjul og mindre ridehøjde. Men bag skærmene er der mere seriøse ændringer:

Ændret set-up af affjedringen og større bremser. Og så motoren...

Folkemuskler
Musklerne kommer fra VW Gruppens 1,8 liters firecylindrede, 20 ventilers turbo-motor, der her yder 190 hestekræfter.

En endnu mere glødende Cupra R er muligvis også på vej - denne med 220 hestekræfter. Og endelig er der efter rygterne at dømme en høj-effekt Cupra diesel på vej.

FAKTA:
· 1,8 liters firecylindrede rækkemotor
· Turbo
· 190 hestekræfter
· 0-100 kilometer i timen: 7 sekunder
· Topfart: 240 kilometer i timen
· Konkurrenter: Mini Cooper S og kommende Peugeot 206 RC
SE MERE PÅ SPORTSCARTESTING.COM
På sportscartesting.com kan du se flere billeder, læse om andre vilde sportsvogne og få andet guf med højt oktantal.