17. september 2003 - Opel

Ny stor Opel
Verdenspremiere på Opel Insignia Concept Car i Frankfurt

Opel Insignia giver et fingerpeg om, hvordan en eventuel efterfølger til Opel Omega kunne se ud.
Af Jeppe Lykke Hansen
Opel Insignia concept car har haft verdenspremiere på den internationale biludstilling i Frankfurt.

Konceptbilen med det innovative design blev afsløret af bestyrelsesformand og direktør, Carl-Peter Forster, og designchef Martin Smith fra Adam Opel AG i fællesskab med bestyrelsesformand og direktør Rick Wagoner og vicebestyrelsesformand Robert A. Lutz fra moderselskabet GM.

Stilsikkert symbol
Opel Insignia skal være symbol på Opels nye selvsikre stil.

Konceptbilen giver for første gang et bud på Opels nye designstil anvendt på en stor bil, og giver dermed også et fingerpeg om udseendet på en eventuel afløser for den hedengangne Opel Omega.

Sammen med verdenspremieren på den nye Astra samt Vectra som stationcar er Insignia en af de store attraktioner på Opels stand på den 60. Internationale biludstilling i Frankfurt.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER