Pressemeddelelse Bilpriser.dk
Til fri redaktionel afbenyttelse med kildeangivelse

Lej stor bil i Tyskland og spar penge på ferien

Nu er det måske ved at være for sent til dette års sommerferie, men bruger man som en stor familie denne fidus fra Bilpriser.dk, sparer man penge og får oven i købet en god køreoplevelse på ferien: Lej en minibus i Flensborg.

Bilpriser.dk har regnet på et eksempel med syv personer, der skal på ferie sydpå sammen og skal køre 5.000 km i alt i en uge.
Valget stod mellem at køre i familiens to biler, en Skoda Octavia Combi Tour stationcar fra 2006 med dieselmotor samt en Mazda 323 LX fra 1995 eller at leje en minibus hos Hertz i Tyskland. Her vil familien kunne være samlet, føreren vil sidde højt og have et godt udsyn, og familiens egen bil risikerer ikke buler og ridser på turen. I Tyskland er der kun 19 pct. moms og fri km på de fleste udlejningsbiler, også på denne. Derfor er det langt billigere at leje i Tyskland end i Danmark.
Det endte med en minibus, som blev forudbetalt 30 dage før. Det giver en klækkelig rabat på cirka 10 pct., så prisen landede på 5.500 kr. Med diesel bliver det 9.364 kr. Alt blev klaret via www.hertz.de. Man kan naturligvis vælge andre udlejningsfirmaer, som man ønsker. Valget af Hertz var en tilfældighed.

Umiddelbart ser det dyrt ud, men et par klik på Bilpriser.dk’s bilvurderingsmodul på www.bilpriser.dk og nogle minutter ved lommeregneren bekræftede, at det var en god beslutning. Det koster 10.284 kr. at køre i to biler, og da det koster 9.364 kr. at køre i minibus, er det 920 kr. billigere at leje minibussen. Grunden til, at regnestykket ender positivt, finder man i sparet værditab på de to biler, sparet dækslid og sparet brændstof på kun at køre i én bil. Miljøet har også glæde af løsningen, da CO2-udslippet er mindre.
Er man kun fire-fem personer og kører man for eksempel i en Ford Mondeo 2.0 Ambiente, koster det 1.342 kr. mere at leje en minibus i en uge.

Er man kun to, er det nu man kan få udlevet drømmen om en ferie i cabriolet med vind i håret uden at skulle investere i første omgang. Der er ikke alverden til bagagerumsplads, men de fleste kan leve med en ekstra taske på bagsædet sydover, hvorefter der er plads nok efter ankomst. Hos Europcar fandt vi f.eks. en VW EOS fra Flensborg til 3.597 kr. for syv dage, stort set samme udgift som ved at køre i sin egen Mondeo.

Hvis du vil se, hvad din bil taber i værdi på en bilferie, så skal du benytte Bilpriser.dk's Købsvurdering: www.bilpriser.dk/valuation.do

Først taster du ind, hvad din bils km-tæller står på, før ferien. Notér, hvad Bilpriser.dk mener, at en forhandler vil give for din bil.
Så foretager du en ny beregning, hvor du indtaster du, hvor mange km bilen har kørt efter ferien og noterer, hvad en forhandler nu vil give for bilen.
Ved at trække det sidste beløb fra det første kan du se, hvad værditabet på turen har været.

Men husk, at du også sparer slid på bilens dæk og udskyder næste servicebesøg ved at leje.

Billedtekst:
Ved at leje minibus som en VW Caravelle i Tyskland kan der spares penge. Foto: VW.

Foto kan downloades her


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.