• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. januar 2009 - Volvo

XC60 blev Årets SUV 2009

Engelske What Car? har hædret Volvo XC60

Volvo XC60 går i storebroderens fodspor. Volvo XC60 går i storebroderens fodspor.

Volvo
Volvo XC60 til tops i England
Det engelske bilmagasin What Car? har tildelt prisen for årets SUV 2009 til den nye Volvo XC60.
"Volvo er kendt for to ting - at frembringe nogle af verdens mest familievenlige biler, som samtidig er nogle af de sikreste. Det ry underbygger Volvo XC60," lød rosen fra chefredaktør hos What Car? Steve Fowler.

XC60 gør storebror kunsten efter
Med SUV of the Year prisen gør Volvo XC60 den større, syvpersoners XC90 kunsten efter. XC90 fik nemlig tildelt samme titel i 2003 og 2004. Konkurrencen i SUV klassen var hård, men XC60 2.4D SE imponerede What Car?'s dommerpanel med sin komfort, udholdenhed, sikkerhed og raffinement i topklasse.
Dommerne havde følgende kommentarer:
"Den kører så smidigt, at når man passerer ujævnheder i vejbanen, har man en følelse af, at de aldrig har været der, og takket være det gode vejgreb og den imponerende karrosserikontrol føles den sikker og behagelig i kurver. Den er samtidig blandt de mest raffinerede i klassen. Der er så at sige ingen vejstøj at høre, og vindstøjen er knap mærkbar. Og selv om 2.4 liter dieselmotoren afgiver en fjern rumlen under acceleration, er det ikke nok til at spolere freden".

Praktisk og stilfuld SUV
Volvo XC60 er den sikreste og mest stilfulde Volvo til dato. Den kombinerer SUV-lignende udholdenhed og praktiske egenskaber med en coupé-agtig profil og sportslige køreegenskaber. Samtidig er der rigelig plads til bagage, ligesom den rummelige kabine er udviklet, så fem voksne kan nyde den højeste grad af komfort, lyder det fra Volvo selv.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.