• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
22. september 2009 - Volvo

Volvo C30 på el

Også Volvo eksperimenterer med elektriske biler.

Volvo C30 BEV - klarer 150 km på én opladning. Volvo C30 BEV - klarer 150 km på én opladning.

Af Finn Arne Hansen, Bilpriser.dk
Volvo C30 på el
Hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til, hvis den dybe tallerken fungerer godt nok? Det snusfornuftige princip har Volvo valgt at følge, når det gælder udviklingen af en elekrisk bil. Man har derfor taget en god og smart bybil - C30'eren - og smidt elmotor og batterier i den på de mest logiske steder. Og vupti har Volvo skabt en velkørende elbil: Volvo C30 BEV. Ganske vist kun i enkelte eksemplarer, men alligevel.

Kan oplades på 8 timer med 230 Volt strøm
Bilen har en rækkevidde på pæne 150 km, hvilket er rigeligt til de fleste pendlere. Den har motoren liggende under motorhjelmen, hvor benzin- eller dieselmotoren plejer at ligge. Litium-ion-batterierne, der har en kapacitet på 24 kiloWatt-timer, ligger i "kardantunnelen" og hvor brændstoftanken plejer at ligge. De kan genoplades på 8 timer med 230 Volt strøm fra en almindelig stikkontakt. Hvis det er strøm fra vindmøller og-eller vandkraft, er bilen CO2-fri. Accelerationen er 0-100 km/t på 11 sekunder, og tophastigheden er begrænset til 130 km/t.

Forbrugerne skal føle, at elbiler er lige så attraktive som andre biler
"Forbrugerne skal føle, at denne slags bil er attraktiv, både at køre og at eje. For at sikre det, skal bilen være lige så komfortabel, sikker og ydedygtig som biler med andre energikilder, mener vi. Det, vi lærer fra project C30 BEV, vil hjælpe os med at opfylde disse krav og vise Volvo vilje til at skubbe på udviklingen i retning af elektrificering", siger Paul Gustavsson, direktør for Volvos elektrifikeringsstrategi-afdeling.

Afgiftsfri til 2012
I Danmark ville Volvo C30 BEV være afgiftsfri frem til 2012. Om merprisen på batterierne kan opvejes af den sparede registreringsafgift samt udgiften til brændstofmotoren, gearkasse med videre, melder historien desværre ikke noget om. Som bil nr. 2 til måske 120.000 kr.-130.000 kr. ville den formentlig ellers være yderst interessant for mange danske forbrugere. Så kunne vi også hjælpe svenskerne med deres skrantende økonomi.

------------------------------------------------------------------------------------

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.