• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. september 2009 - Suzuki

Grand Vitara-premiere

Mange behøver stadig en stærk 4x4. Grand Vitara i ny benzinaftapning klar.

Suzuki Grand Vitara er populær blandt campisterne. Suzuki Grand Vitara er populær blandt campisterne.

Suzuki
Ny og opgraderet Grand Vitara
Suzuki Grand Vitara har de sidste mange år været Danmarks mest populære SUV. Den nuværende modelgeneration blev introduceret i efteråret 2005, og efter et salg på mere end 12.000 eksemplarer er modellen nu klar til en større facelift.
Ansigtsløftet gælder i første omgang benzinudgaverne og er primært af teknisk karakter.
Udvendigt er der tale om ændringer i kølergrill, fælge og kofangere samtidig med, at der nu er blinklys i sidespejlene. Den store fornyelse ligger under motorhjelmen og i de tekniske løsninger, hvilket har medført et stort løft i køreoplevelse og komfortniveau.
 
To nye motorer
Under motorhjelmen kan Grand Vitara – udover den kendte 2.0 benzin og 1.9 dieselmotor - nu leveres med to nye benzinmotorer. En nyudviklet 2.4 liters motor med 16V, VVT og DOHC, der yder 169 hk og har en brændstoføkonomi på 11,1 km/l ved blandet kørsel (EU-norm). Og en 3.2 V6’er med 24V og VVT der yder hele 233 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 291 Nm ved 3.200 omdrejninger/minut. Den går 9,3 km/l. V6 modellen leveres som standard med 5-trins automatgearkasse, der også har indbygget Sport-mode for hurtigere gearskift. Begge motorer giver Grand Vitara et godt kraftoverskud, som både er til glæde for den daglige kørsel og ved overhalinger, ligesom det gør det nemmere at komme tæt på EU-normen for blandet kørsel.

Højere komfortniveau
Inden døre mødes man af en tiltalende og rummelig kabine og nyheder som lys i ratkontakterne til CD-radio og fartpilot, længdejusterbart armlæn mellem forstolene og ny funktion på klimaanlæg og informationsdisplay. Men de helt store forbedringer ligger i et mærkbart lavere støjniveau. Her er der fra Suzukis udviklingsafdeling arbejdet med både at minimere støj- og vibrationskilder og at holde selve lyden ude fra kabinen. Fx bruges der nu tykkere ruder i fordørene, bedre isolerende gulvtæpper og ekstra gummilister. Og samtidig er vibrationerne minimeret via nye motorophæng, væskefyldte ophæng af gearkassen, nye kardanled og en stivere motorblok med balanceaksler (2.4 motoren).

Trækkraft til anhængeren
Med sin solide konstruktion og standardudstyrede firehjulstræk med både differentiale-lås og reduktionsgear er Grand Vitara bygget til at kunne trække en stor anhænger. Og med de mange campister og hestefolk, der er i Danmark, er der et stort behov for en bil, der både kan trække og komme frem overalt - og gøre det for en rimelig pris. Her må den nye 2.4-model trække 1.850 kg, mens V6’eren kan tage 2.000 kg på krogen. Samtidig er der kunder, som har et specifikt behov for en bil med firehjulstræk. Enten fordi deres liv på landet eller deres fritidsinteresser stiller krav om sikker fremkommelighed på underlag som græs, mudder, grus eller skovveje.

GLX eller SE udstyr

2.4 modellen kommer med GLX udstyrspakke, der blandt andet omfatter ESP, 6 airbags, automatisk klimaanlæg, nøglefri betjening af tænding og dørlåse, fartpilot, 17” alu.fælge, integreret radio med 6-stk. CD changer, sorte ruder bag, sædevarme, el-ruder for og bag samt el-spejle med varme. Og prisen starter ved 339.990 kr. som personvogn og 192.990 kr. ekskl. moms som varevogn.
3.2 V6 modellen er med SE udstyr, der på toppen af GLX udstyret desuden har 5-trins automatgearkasse, læderindtræk og -rat, el-betjent soltag af glas, HID-forlygter (Xenon), 18” alu-fælge og automatisk nedkørselskontrol samt bakkeholder. I samarbejde med ESP systemet giver bilen føreren assistance, når der skal igangsættes op ad en bakke, og når man vil køre ned ad en stejl skrænt. Prismæssigt ligger Grand Vitara V6 på 439.990 kr. (personvogn) og 239.990 kr. ekskl. moms som varevogn.

Kan klare hestetrailer, campingvogn og mudrede markveje
I øvrigt kan den nye Grand Vitara generation fås fra kr. 299.990 kr. med 2.0 motor (140 hk) og GLS udstyrsniveau, og som varevogn koster denne model fra. kr. 172.990 ekskl. moms.
Alt i alt er den nye Grand Vitara blevet en mere alsidig bil, der kan opfylde de fleste familiers behov. Den opfylder både de mere almindelige krav til dagligdagens gøremål, og er samtidig klar til at opfylde de lidt mere vanskelige som for eksempel at trække den store campingvogn eller hestetrailer og klare selv den mest ufremkommelige markvej.

Grand Vitara-oversigt:

2.0 GLS: 140 hk, 11,9 km/l, 299.990 kr. på hvide plader, 210.255 kr. inkl. moms på papegøjeplader.
2.4 GLX: 169 hk, 11,1 km/l, 339.990 kr. på hvide plader, 224.209 kr. inkl. moms på papegøjeplader.
3.2 V6 Aut SE: 233 hk, 9,3 km/l, 439.990 kr. på hvide plader, 278.178 kr. inkl.moms på papegøjeplader.

De nye dieselmotorer forventes lanceret i starten af 2010. 3-dørs model med 1,6- og 2,4 liters benzinmotor tages hjem på bestilling, oplyser importøren.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.