• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
13. november 2009 - Renault

Fluence EV til 141.000 kr.?

Elbilen Fluence EV vil koste det samme som en Fluence med forbrændingsmotor.

Konceptbilen Renault Fluence Z. E., der skal blive til Fluence EV. Konceptbilen Renault Fluence Z. E., der skal blive til Fluence EV.

Af Finn Arne Hansen, Bilpriser.dk
Pris på Fluence EV
Renault er nu for alvor begyndt at antyde, hvad elbilen Renault Fluence kommer til at koste. I en pressemeddelelse skriver Renault fredag, at fabrikationen starter på fabrikken i Bursa i Tyrkiet i første halvdel af 2011. Her skal benzin- og dieselmodellerne også samles. Og denne synergi giver lave produktionsomkostninger og samme høje kvalitetsniveau på alle modeller, oplyser Renault.

Noget tyder på 140.000-150.000 kr.
"Som resultat af det, vil Renault-gruppen være i stand til at markedsføre den CO2-fri sedan til samme attraktive pris som forbrændingsmodellerne", skriver Renaults presseafdeling.
På biludstillingen IAA i Frankfurt udstillede Renault en Fluence med et prisskilt, der sagde 18.000 Euro. Da tysk lovgivning siger, at man skal vise priser med tysk moms, så er prisen uden 19 pct. tysk moms altså cirka 15.126 Euro eller 112.689 kr. Lægger man 25 procent dansk moms oven i, lander man på 140.861 kr. Det kunne indikere, at prisen på en Fluence EV kommer til at lande på mellem 140.000 og 150.000 kr. i Danmark. Elbiler er jo fri for registreringsafgift.
Og dog. Renault Danmark har nemlig andre planer:
"Som vi hele tiden har kommunikeret, så ender vi på en pris, der svarer til hvad en tilsvarende benzin/dieselversion ville koste herhjemme. Og den har jeg svært ved at se kunne koste under  200.000 kroner -  såfremt vi markedsførte forbrændingsbilen herhjemme, hvilket vi ikke gør og ikke påtænker at gøre", siger pressechef Søren Hyltoft.

Prisen vigtig for Better Place
For Better Place, der vil markedsføre et batteriskifte- og opladningsabonnement til Renault Fluence EV, er det vigtigt, at bilen bliver så tilpas billig, at der også er plads i købernes budget til et Better Place-abonnement. Og kunne bilen lande på måske 145.000 kr., ville det måske ligne noget, selv om Better Place vil få milliard-udgifter til batteriskiftestationer rundt omkring i fædrelandet. Men det ser det ikke ud til med Renaults holdning til prisen.
At der ikke skal betales ejerafgift på elbiler, at servicen er meget billigere, at "brændstoffet" og måske også forsikringen er billigere trækker ganske vist i den rigtige retning for Better Place. Men er det nok? Det bliver spændende at følge.


BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.