• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
1. august 2012 - FDM

Spar penge på det rigtige dæktryk

Tjek dæktryk hver måned og spar penge.

Kun 45% af danskerne sørger for at kontrollere deres dæktryk. Kun 45% af danskerne sørger for at kontrollere deres dæktryk.

FDM

Der er penge at spare, hvis man husker at kontrollere dæktryk. Men det glemmer halvdelen af bilisterne – og danskerne er særlig dårlige til det.

Det tager kun fem minutter at kontrollere dæktryk på bilens fire dæk, når man alligevel er forbi tankstationen for at købe brændstof. Alligevel glemmer mange danske bilister at måle, om bilen har for flade fodsåler.
 
En undersøgelse foretaget af det engelske analyseinstitut StrategyOne for Shell viser nemlig, at danskerne halter bagefter sine europæiske medtrafikanter, når det gælder dæktrykket.
 
Undersøgelsen, der omfatter 8.170 bilister, hvoraf 511 kommer fra Danmark, viser, at kun 45 procent af danskerne sørger for at kontrollere deres dæktryk og have nok luft i dækkene. Det er 15 procent under det europæiske gennemsnit.

Brug for at sælge din bil? Sæt din bil til salg på Bilpriser.dk
 
Mål dæktryk hver måned
Det koster op mod 13 procent mere i brændstofforbrug, hvis dæktrykket f.eks. ligger 0,5 bar under det optimale. Med et par tusinde kilometer hver vej på kør selv-ferie, er der penge at hente på bilferiebudgettet ved at tanke luft inden afrejse.
 
Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i instruktionsbogen. Vær opmærksom på, at der er anvist højere dæktryk ved kørsel med læs og høj hastighed.
 
FDM anbefaler, at man kontrollerer dæktryk mindst én gang om måneden. Også på reservedækket.
 
Konsekvenser ved for lavt dæktryk
- Bilens brændstoføkonomi forringes på grund af større rullemodstand
- Det koster op mod 13 procent på brændstofforbruget, hvis dæktrykket ligger bare 0,5 bar  under det optimale
- Dækkene kan ikke overføre optimal bremsekraft. På en moderne bil betyder det også, at ABS og ESC ikke kan præstere det optimale
- Bilen bliver ustabil ved manøvrering på grund af, at dækkens slipvinkler ændrer sig markant
- Dækkene bliver for varmt med risiko for skader
- Dækkene slides hurtigere

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.