• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. januar 2014 - Renault

Renault voksede i 2013

Renault gruppen voksede samlet set i 2013.

Renault Clio er med 119.000 solgte i Frankrig den bedst sælgende i segmentet. Yderligere 273.000 er blevet solgt udenfor Frankrig. Renault Clio er med 119.000 solgte i Frankrig den bedst sælgende i segmentet. Yderligere 273.000 er blevet solgt udenfor Frankrig.

Renault
 
Med en global vækst på 3.1 procent i 2013, nåede Renault gruppen op på et samlet salg på 2,628,208 biler. I Europa voksede Renault også trods et generelt fald i salget.
 
Det er ikke kun i Danmark, at Renault har vind i sejlene. Herhjemme sluttede Renault med en markedsandel på 6.8 procent for året 2013, hvilket er mere end en procent op i forhold til 2012. 
 
Men også i Europa oplever Renault gruppen, der her består af Renault og Dacia, en stigende markedsandel. Med en stigning på 2.4 procent i salget i et marked, der gik 1.7 procent tilbage, og et samlet salg på over 1.3 mio. biler, har Renault gruppen nu en europæisk markedsandel på 9.5 procent. 
 
Det betyder, at Renault cementerer sin position som det 3.største mærke i Europa. En markedsandel for varevogne på hele 31.7 procent i Frankrig, har desuden medvirket til, at Renaults varevogne for 16. år i træk er de mest populære.
 
Vurdér gratis din bil på bilpriser.dk
 
Bestselleren er Clio
Skal man pege på enkelte årsager til de gode resultater, kommer man ikke uden om den nye Renault Clio som produkt og Dacia som mærke.
 
Den nye Clio er ikke bare en succes herhjemme, hvor den har ligget i top fem i slagsstatistikken med 5672 solgte i 2013. 
 
Kigger man til Renaults hjemland Frankrig, er Clio med mere end 119.000 solgte, den bedst sælgende bil. Og kigger man udenfor Frankrig, er der solgt 272.741 styks i Europa.
 
Også Renault Captur har vist sig som en særdeles attraktiv bil i det noget mindre crossover segment. Her er Captur den bedst sælgende crossover i Frankrig med knap 40.000 solgte siden introduktionen i foråret, mens der samlet set i Europa – eksl. Frankrig, er solgt knap 87.000 biler. 

Gå til billånsoversigten her!
 
Succesen Dacia
Dacia, der tilbage i 1999 var et mærke, der blot solgte 22.500 eksemplarer, viser endnu engang dets vigtighed for Renault gruppen. Samlet set har Dacia i Europa en markedsandel på 2.1 procent, men som det mest voksende bilmærke i Europa, steg salget med knap 20 procent i 2013.
 
I alt blev der produceret 429.540 nye Dacia i 2013, hvilket er knap 70.000 flere end året før. Hos Dacia er det modellen Duster, der trækker læsset, men også lanceringen af Dacia Sandero og Dacia Logan MCV har betydet en betydelig vækst.      
 
Kigger man på hvilke lande Renault gruppen klare sig bedst i, er der to måder at måle det på. I antal solgte biler eller målt som andel af det samlede marked. Kigger man på, hvilke lande, der sælges flest Renault og Dacia, topper Frankrig suverænt med 647.693 biler i 2013. På en 2. plads kommer Brasilien, hvor Dacia står meget stærkt, men bliver solgt med Renault logo. Her blev der sidste år solgt 236.360 biler, mens Rusland på 3. pladsen havde et salg på 210.000 biler.
 
Måler man derimod det på markedsandel, må Frankrig se sig overhalet af Marokko, hvor hele 38,9 procent af alle nye biler kommer fra Renault gruppen. På 2. pladsen finder man Algeriet, der har en markedsandel på 26,2 procent og først på 3. pladsen finder vi Frankrig, hvor der står enten Renault eller Dacia på 25,4 procent af alle solgte nye biler. 
 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.