• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
28. november 2016 - Mercedes

Nyheder fra Mercedes

Tre nye medlemmer af AMG GT-familien klar til salg.

Specielt købere af AMG GT C Roadster kan nyde godt af udvalgte tekniske features fra AMG GT R, inklusiv aktiv styring via bagakslen. Specielt købere af AMG GT C Roadster kan nyde godt af udvalgte tekniske features fra AMG GT R, inklusiv aktiv styring via bagakslen.

Mercedes-Benz

Hele tre nye medlemmer af AMG GT-familien er nu klar til bestilling. De to Roadstere, AMG GT og GT C såvel som den ekstremt sporty AMG GT R bliver lanceret til foråret 2017.

AMG udvider den selvudviklede familie af sportsvogne med tilføjelsen af hele tre nye medlemmer. Med en motor, der udnytter den nyeste racerteknologi, er AMG GT R blandt den absolutte elite inden for køreoplevelser. V8 biturbo-motoren yder 585 hk, og sammen med den modificerede affjedring, nye aerodynamik og intelligente letvægtskonstruktion lægger den fundamentet for exceptionel køredynamik.

De nye Roadstere giver en endnu mere intensiv oplevelse af de velkendte AMG-køreegenskaber. I AMG GT Roadster yder den 4 liter V8 biturbo-motor 476 hk. Og med et endnu mere dynamisk udseende leverer AMG GT C Roadster 557 hk og et moment på 680 Nm i en helt ny model, som placerer sig mellem AMG GT S og R.

Se de danske priser nedenfor (2017-priser inkl. ændringer i registreringsafgiften pr. 22. november 2016):

AMG GT Roadster:                        2.475.000 DKK

AMG GT C Roadster:                    3.095.000 DKK

AMG GT R:                                    3.185.000 DKK

Specielt købere af AMG GT C Roadster kan nyde godt af udvalgte tekniske features fra AMG GT R, inklusiv aktiv styring via bagakslen. Og fra Panamericana-grillen i front til den brede bagende er det tydeligt at se, hvordan generne fra AMG GT R går igen.

AMG GT C Roadster bliver desuden leveret med et højt niveau af eksklusivt udstyr. Fx leveres bilen som standard med interiør i Nappa-læder, AMG Performance-rat i Nappa-læder/DINAMICA mikrofiber og det ekstra køreprogram RACE.

For første gang er AMG Performance-sæderne også mulige at tilkøbe med AIRSCARF nakkevarme og sædeventilation, så kørsel under åben himmel kan nydes selv ude for højsæsonen. Taget åbnes og lukkes på blot 11 sekunder i begge GT Roadster-varianter – selv ved hastigheder på op til 50 km/t.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.