• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
19. april 2017 - Færgen

Starbucks ombord på færgen

BornholmerFærgen indgår samarbejde med Starbucks.

Færgen har indgået en samarbejdsaftale om salg af luksuskaffe fra Starbucks ombord på BornholmerFærgen Leonora Christina. Foto: Færgen. Færgen har indgået en samarbejdsaftale om salg af luksuskaffe fra Starbucks ombord på BornholmerFærgen Leonora Christina. Foto: Færgen.

Færgen
 
Rejsende med BornholmerFærgen Leonora Christina vil fremover kunne forsyne sig med luksuskaffe fra verdens største kaffekæde Starbucks.  
 
En færgetur er for de fleste en pause i transporten og tid til afslapning. For mange foregår det bedst med en god kop kaffe, hvilket rederiet Færgen nu har taget yderste konsekvens af. Færgen har således indgået samarbejde med amerikanske Starbucks om salg af Arabica luksuskaffe brygget på helbønner om bord på BornholmerFærgen Leonora Christina.
 
”Vi arbejder altid på at forbedre vores service over for kunderne og på at udvikle produkterne ombord. Derfor glæder vi os meget til samarbejdet med Starbucks og ser det som lidt af et scoop, at vi inden længe kan tilbyde bæredygtig kaffe fra verdens største kaffebrand, der er kendt for produkter af allerhøjeste kvalitet,” siger Henrik Pihl, cateringchef i Færgen.
 
Færgen har igennem længere tid kunnet konstatere stigende efterspørgsel på kvalitetskaffe blandt sine kunder. Derfor har rederiet i flere år serveret økologisk fair trade-kaffe på alle sine færger for at imødekommende passagernes ønsker.
 
Fra foråret 2016 blev der taget yderligere et skridt på Leonora Christina, hvor efterspørgslen er størst. Her blev således introduceret kaffe brygget på økologiske helbønner, og fra årsskiftet 2017 blev der udvidet fra to til seks maskiner. Det fik på årets første to måneder salget af kaffe til at stige med 30 procent sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år. For at tilfredsstille de kaffeglade passagerer skruer Færgen nu yderligere op for kvaliteten via samarbejdet med Starbucks.
 
Starbucks-kaffen på Leonora Christina kommer til at flyde fra seks selvbetjeningsmaskiner og bliver baseret på højeste kvalitet af fair trade Arabica-helbønner. Kunderne kan vælge imellem Americano, Espresso, Café Latte og Cappuccino, ligesom der vil være luksus-te og kakao fra Starbucks på menuen. Priserne forbliver stort set uændret. 
 
Starbucks gør sit indtog på Leonora Christina medio april 2017.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.