• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
30. oktober 2018 - Ford

Ford øger antallet af GT

Ford imødeser overvældende efterspørgsel på Ford GT.

I Europa vil de godkendte ansøgere få deres Ford GT i perioden 2020 til 2022. I Europa vil de godkendte ansøgere få deres Ford GT i perioden 2020 til 2022.

Ford

Efterspørgslen på den nye Ford GT er så overvældende, at produktionen af Fords superbil nu forhøjes til 1350 fra de tidligere cirka 1000 enheder. Det betyder også, at produktionen forlænges med omkring to år.

Den udvidede produktion genåbner samtidig ansøgningsvinduet fra den 1. november og måneden ud for potentielle kunder, der håber at indløse billet til den udvalgte kreds af Ford GT-ejere.

Potentielle ejere vil kunne sende deres ansøgninger på FordGT.com, og de heldige udvalgte vil sammen med Ford GT Concierge Service have mulighed for at sammensætte deres helt personlige Ford GT.

“Responsen på vores Ford GT er gået over alle forventninger med en efterspørgsel, der svarer til syv gange udbuddet,” siger Hermann Salenbauch, chef for Ford Performance. ”Med en midlertidigt udvidet produktion bibeholder vi dens ombejlede eksklusivitet, samtidig med at begejstringen ved at eje Ford GT tilbydes til flere kunder end de nuværende 80 ejere spredt ud over Europa.”

Den nye Ford GT’s tidligere produktionsudbud lød på 1000 enheder over fire år og begyndte i december 2016. Superbilen bryster sig blandt andet af en biturboladet, 3.5-liters EcoBoost V6-motor, kulfiberopbygning, aktiv aerodynamik og en tophastighed på hele 347 km/t.


For nylig blev også en GT Heritage Edition-specialudgave annonceret, som fejrer 50-årsjubilæet for Ford GT40’s Le Mans-sejr i både 1968 og 1969. Denne limited edition er dekoreret med en Gulf Oil-lakering, der inkluderer farverne Heritage Blue og Heritage Orange.

I Europa vil de godkendte ansøgere få deres Ford GT i perioden 2020 til 2022.

 
 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.