• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
23. april 2019 - Ford

Gratis opdatering fra Ford

Ford tilbyder gratis opdatering af SYNC 3.

Ford-ejere får gratis adgang til kortopdateringer i syv år. Ford-ejere får gratis adgang til kortopdateringer i syv år.

Ford

Gratis opdatering fra Ford
Er din Ford udstyret med infotainmentsystemet SYNC 3, kan du nu downloade opdateringer til dit styresystem og navigation helt uden beregning.

En opdateret navigation giver dig mulighed for at udforske alle de nyeste veje og finde den hurtigste rute til din destination. Med Fords lancering af kortopdateringer vil din SYNC 3-navigation altid være opdateret med de nyeste ruter, hastighedsbegrænsninger samt tankstationer, parkeringspladser og meget mere – helt uden beregning.

Softwareopdateringen dækker hele Europa, Rusland og Tyrkiet, så når ferien går sydpå, har du alle de opdaterede vejafgifter og ruter lige ved hånden. I opdateringen får du samtidig den seneste version af ViaMichelins Premium Points of Interests, så du undervejs også let kan finde de bedste seværdigheder, restauranter og hoteller langs din rute.

Ford-ejere får gratis adgang til kortopdateringer i syv år. Softwareopdateringen kan gratis downloades på https://www.ford.dk/ejere/ressourcer-og-support/sync/update#/ og installeres på SYNC 3-systemet ved brug af en USB. Du skal blot indtaste din Fords stelnummer og søge efter seneste opdatering. Alternativt kan du også få hjælp til opdateringen på dit autoriserede Ford-værksted, når din bil er til service.

Med SYNC 3 åbner der sig en verden af muligheder for brugen af din smartpone – uden at skulle tage øjnene fra vejen eller hænderne af rattet. Med systemet kan du ikke blot finde den hurtigste rute til din destination, du kan også styre alt fra musik til opkald og oplæsning af sms’er med et enkelt tryk på den store touchskærm eller med enkel stemmestyring. Når SYNC 3-systemet er tilkoblet din smartphone, har systemet automatisk nødopkald, der i tilfælde af en ulykke automatisk ringer til alarmcentralen.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.