• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
15. juli 2019 - De Danske Bilimportører

Bilsalget i juni 2019

Den mest solgte bil i juni måned er Renault Clio.

Den mest solgte bil i juni måned er Renault Clio med et salg på 700. Den er fulgt tæt af en Nissan Qashqai, som har solgt 653 biler i denne måned. Den mest solgte bil i juni måned er Renault Clio med et salg på 700. Den er fulgt tæt af en Nissan Qashqai, som har solgt 653 biler i denne måned.

De Danske Bilimportører

Den første halvdel af året er forløbet fuldt ud på niveau med sidste år. Der er sammenlagt solgt 122.220 personbiler, hvilket er en marginal stigning på 1,2 procent i forhold til sidste år, hvor der blev solgt 120.726 personbiler i den samme periode. Markedet er således stabilt, uagtet at der har været betydelige udsving de seneste måneder – både op og ned.

Første kvartal var betydelig højere end sidste år og årsagen var at der for mange bilers vedkommende var udsigt til en potentiel prisstigning og at der derfor blev handlet inden. Prisstigningen udeblev dog efter et politisk indgreb. Som følge af det høje salg i første kvartal, faldt salget i april og maj måned, mens juni traditionelt blev en måned med et højt salg. Vi forventer en normal efterspørgsel de kommende måneder.

Juni salget af personbiler har, ligesom både april og maj, været afdæmpet. Det skyldes, at der (for en del bilers vedkommende) var udsigt til en betydelig afgiftsstigning pr. 1. april, hvilket resulteret i, at marts måned opnåede rekordhøje salgstal. Der er nu ro på den front og samlet set er der et stabilt marked.

“På grund af forventninger om stigende priser i april – i forbindelse med planlagte (og senere udskudte) regler for måling af bilerne brændstofforbrug, WLTP – valgte flere bilkøbere at foretage deres bilkøb i årets første kvartal. Bilsalget har dermed været præget af en del udsving i årets første seks måneder. Det er et godt eksempel på, at bilsalget er meget følsomt overfor ændringer i priserne og politiske uroligheder.” udtaler direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen.

Forventningerne til det samlede bilsalg mod slutningen af året er positive. Det skyldes, at der er et voksende fokus på en udskiftning af den gamle bilpark til en ny og grønnere bilpark.

Elbiler, opladelige biler (plug-in) og alm. hybridbiler

Der har været rigtig godt gang i salget af elbiler i juni måned. Der er blevet solgt intet mindre end 699 elbiler, hvilket er en foreløbig rekord. I samme periode sidste år blev der kun solgt 119, hvilket udgør en stigning på mere end 487 procent. Det har generelt set været et rigtig flot første år for salget af rene elbiler. Der er desuden også kommet 165 nye plugin hybridbiler til i den danske bilpark i juni måned. Den foreløbige tendens det første halve år, har været rigtig positiv med hensyn til den grønne omstilling.

Tesla indtager førstepladsen med 1205 solgte elbiler i det første halve år. På andenpladsen finder vi Hyundai med 439 solgte biler, efterfulgt af BMW med 267. Derudover indtager Kia førstepladsen for flest solgte Plugin Hybridbiler, med 1011 solgte biler. Dernæst kommer Hyundai med 231 solgte plugin hybridbiler og Mitsubishi ligger på en tæt tredjeplads med 159 solgte biler.

Top 3 – personbiler - juni

Den mest solgte bil i juni måned er Renault Clio med et salg på 700. Den er fulgt tæt af en Nissan Qashqai, som har solgt 653 biler i denne måned. På tredjepladsen finder vi Volkswagen Polo, med 584 biler solgt.

Det mest populære mærke er i denne måned Volkswagen, som har solgt 2.593 biler. Andenpladsen er tildelt Renault, med et salg på 1.898 og på tredjepladsen ligger Toyota, med et salg på 1.503 biler.

Top 3 – personbiler – 1. halvår
Den mest solgte bil i halvåret er Nissan Qashqai med et salg på 4.121. Den er fulgt tæt af en Citroen C3, som har solgt 3.871 biler i denne måned. På tredjepladsen finder vi Peugeot 208, med 3.537 biler solgt.

Det mest populære mærke er i halvåret er Volkswagen, som har solgt 16.811 biler. Andenpladsen er tildelt Peugeot, med et salg på 10.115 og på tredjepladsen ligger Toyota, med et salg på 9.315 biler.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.