• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
31. marts 2021 - BMW

Dobbelt elektrisk køreglæde

Nu frigiver BMW flere detaljer og priser på bilen.

De første detaljer om BMW iX blev offentliggjort i november. Nu går modellen ind i den sidste testfase, før serieproduktionen starter i sensommeren. De første detaljer om BMW iX blev offentliggjort i november. Nu går modellen ind i den sidste testfase, før serieproduktionen starter i sensommeren.

BMW
 
Visionen blev til virkelighed, da konceptbilen BMW iNEXT blev afsløret som den fuldelektriske BMW iX i november sidste år. Proppet med ny og innovativ teknik, ruller BMW iX ud på de danske veje sidst på året. Nu frigiver BMW flere detaljer og priser på bilen.
 
BMW iX er den første model, som bygges på selskabets nye platform for fremtidens generation af BMW modeller – med fokus på nye fortolkninger af design, bæredygtighed, køreglæde, alsidighed og luksus.

Søg brugt BMW her på bilpriser.dk!
 
De første detaljer om BMW iX blev offentliggjort i november. Nu går modellen ind i den sidste testfase, før serieproduktionen starter i sensommeren.
 
BMW iX redefinerer SUV’en
Med BMW iX går ren elektrisk køreglæde hånd i hånd med teknologiske innovationer og en bæredygtig værdikæde. Etisk udvinding af råmaterialer, brug af vedvarende energi i produktionen og omfattende brug af genanvendelige materialer danner grundlag for det fodaftryk, som den helt nye BMW iX efterlader sig. 
 
BMW Group blev i 2020 kåret som verdens mest bæredygtige bilproducent. BMW iX viser en tydelig forpligtelse til bæredygtighedsprincippet i hele værdikæden.
 
Fuld åbenhed, letvægtsdesign og innovative materialer
Det tyske selskab er meget transparente i forhold til, hvor bilens forskellige komponenter stammer fra. Eksempelvis kommer kobolt og litium til højspændingsbatteriet i BMW iX fra miner i Australien og Marokko.
 
BMW samarbejder med en række leverandører som muliggør, at BMW iX kan tage en ledende position inden for brug af genanvendelige materialer. Blandt andet er gulvmåtterne og gulvtæppet i BMW iX produceret af et syntetisk materiale, hvor nogle af råmaterialerne er gamle fiskenet og affald fra plastproduktion. Det samme gælder dele af sæderne, dør- og gulvpaneler samt midterkonsollen. Samlet set består hver BMW iX af cirka 60 kg genanvendt plastik. 
 
50% af den aluminium, der bruges i bilen er genanvendt og letvægtsdesignet understreges yderligere i brugen af kulfiberforstærket plast, magnesium og kun i begrænset omfang ståldele.
 
En bæredygtig produktion følges op af en række innovationer til bilens daglige brug. Elmotorerne i BMW iX er udviklet af BMW selv og har en effektivitetsfaktor på 93 procent. Opsamling af bremseenergien reguleres afhængigt af underlaget med data fra bilens navigationssystem – også selv om navigationssystemet ikke er i brug - samt en række sensorer. Dette gør, at begge de to BMW iX-modeller kan skilte med et effektivt energiforbrug. 
 
BMW iX byder også på helt nye materialer på bilens front. Den traditionelle grill er erstattet af et ”intelligenspanel”, som huser en række sensorer. Den helt specielle overflade på panelet reducerer panelets modtagelighed for skader. Den selvhelende effekt af overfladen vil reparere mindre ridser i løbet af et døgn i stuetemperatur eller på kun fem minutter med varmluftsbehandling.

Vurder gratis din nuværende eller kommende bil på bilpriser.dk
 
Dobbelt dosis elektrisk køreglæde
BMW iX skiller sig ud med særegne elementer som rammeløse døre, tryksensitive døråbnere som erstatning for traditionelle dørhåndtag, markante skærmkanter samt en bagklap, som dækker hele bilens bagende.
 
BMW iX får en frihøjde på omkring 195 mm, er omtrent lige så lang og bred som en BMW X5, så høj som en BMW X6 og ruller på samme hjuldimensioner som en BMW X7 (20-22"). Med en akselafstand på 3.000 mm, er dimensionerne i kabinen omtrent de samme som i BMW X5, men med mere plads til ben, hoved og skuldre. Bagagerummet er cirka 500 liter, med dedikeret plads til opbevaring af ladekabler.
 
Indstigningsmodellen i BMW iX-familien bliver BMW iX xDrive40. Med mere end 300 hk og en rækkevidde på over 400 kilometer vil det dække det daglige behov for de fleste. 
 
BMW iX xDrive50 får både mere effekt og længere rækkevidde med sine mere end 500 hk og over 600 km rækkevidde. Begge modeller har en elmotor på hver aksel og firehjulstræk som standard. BMW iX xDrive50 har også adaptiv luftaffjedring som standard. Den maksimale anhængervægt forventes at være 2.500 kg, og det er muligt at montere en tagboks.
 
De endelige specifikationer og dimensioner vil blive offentliggjort senere. Foreløbige tekniske data er som følger:
 

Model

BMW iX xDrive40

BMW iX xDrive50

Rækkevidde (WLTP)

Over 400 km

Over 600 km

Batterikapacitet, brutto

Over 70 kWh

Over 100 kWh

Energiforbrug

Under 20 kWh/100 km

Under 21 kWh/100 km

Maks. ladekapacitet

150 kW

200 kW

Ladetid ved maks. ladekapacitet,
10-80%

Under 40 minutter

Under 40 minutter

Rækkevidde vs ladetid ved
maks. ladekapacitet

90 km rækkevidde på 10 minutter

120 km rækkevidde på 10 minutter

Ladetid, AC 3-fase 11 kW, 0-100%

Under 8 timer

Under 11 timer

Samlet motoreffekt

Over 300 hk

Over 500 hk

Acceleration 0-100 km/t

Cirka 6 sekunder

Under 5 sekunder

Topfart

200 km/t

200 km/t

Priser

Model

BMW iX xDrive40

BMW iX xDrive50

Startpris

Kr. 719.500

Kr. 929.500

"Fully Charged Edition"

Kr. 850.000        

Kr. 1.060.000

 
 
”Fully Charged Edition” indeholder udover det omfattende standardudstyr blandt andet: Komfortadgang, Parking Assistant Plus, 4-zoners klimaanlæg, Heat Comfort Package, Driving Assistant Professional, BMW Live Cockpit Professional, BMW Natural Interaction, BMW Laserlys, Sky Lounge panoramaglastag, antracitfarvet tagbeklædning, Clear & Bold interiørdetaljer og tonede ruder for solbeskyttelse.
 
 
Ny generation af BMW iDrive
BMW iX er den første model fra BMW Group, som er forberedt til 5G. Det åbner for hurtig kommunikation, trådløse opdateringer og nok datakraft til autonome egenskaber. BMW iX er konstrueret til at behandle 20 gange så meget data som tidligere modeller. Det betyder, at modellen kan behandle omtrent dobbelt så meget data fra forskellige sensorer end hvad, der har været muligt indtil nu.
 
Den nye generation af operativ- og infotainmentsystemet BMW iDrive får sin premiere i BMW iX. Sammen med ”BMW Curved Display”, som indeholder et 12,3 tommer informationsdisplay og et 14,9 tommer kontroldisplay, filtrerer det nye BMW iDrive informationerne på en førerorienteret og brugervenlig måde.
 
”BMW iX byder på klassiske BMW egenskaber, samtidig med at den åbner døren til en ny æra for BMW. Vi kan garantere rigtigt meget ren elektrisk køreglæde i årene fremover”, siger Mette Bøgeskov Lolholm, Corporate Communications Manager hos BMW Danmark.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.