• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
27. oktober 2022 - Aiways

Aiways på dansk biludstilling

Aiways U6 model får udstillingspræmiere på eCarExpo.

Den ene af de to skærme i Aiways U6 sidder direkte foran føreren og viser rækkevidde, ladestand, hastighed og tid. Den ene af de to skærme i Aiways U6 sidder direkte foran føreren og viser rækkevidde, ladestand, hastighed og tid.

Aiways
 
Den sportslige Aiways U6 model får udstillingspræmiere på eCarExpo, der finder sted i Bella Center i København den 28.-30. oktober. Bilen ventes til Danmark i foråret 2023, og salget går i gang i november, hvor det bliver muligt at afgive bestilling på bilen.

U6 bliver den anden model fra Aiways, der lancerede familien SUV’en U5 på det danske marked i foråret 2021.

U6 er en helt nyudviklet konstruktion med sit eget udvendige designsprog og en nydesignet kabine og instrumentering. Bilens ydre design, instrumenteringen og kabinen er stærkt inspireret af konceptbilen U6ion, der blev vist tidligere i år. 

U6 har to informationsskærme på henholdsvis 8,2 og 14,6 tommer. Bilen er forberedt til både Apple CarPlay og Android Auto, og Aiways har arbejdet meget på at optimere integrationen af smarttelefoner i bilen, så betjeningen bliver så enkel som muligt.
 
Softwaren er forberedt til over-the-air trådløs opdatering hjemme hos brugeren, uden at bilen skal på værksted. Kraftig computerkapacitet i infotainmentsystem har gjort det muligt for Aiways at udvikle et nyt operativsystem, der har fået navnet AI-Tech. Fordelen ved det nye system er enkel og hurtig betjeningen og optimal integration af smarttelefoner. 

Det 8,2 tommer store LCD-instrument ved rattet giver føreren de væsentligste informationer som hastighed, gearvalg, rækkevidde, ladestand på batteriet og information om assistentsystemer og advarsler. Den 14,6 tommer store skærm i midten giver basis for navigationsvejledning, radio og personlige tilpasninger af bilens funktioner.

 

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.