• Læs mere om:
  • Miljø og sikkerhed
  • Marked og mærker
  • Nye modeller
  • Konceptbiler
7. december 2022 - De Danske Bilimportører

Bilsalg i bedring

Der blev indregistreret 13.127 nye biler i november.

Med 3.225 nye elbiler er det også blevet til en lille fremgang på 6,6 procent sammenlignet med november 2021. Med 3.225 nye elbiler er det også blevet til en lille fremgang på 6,6 procent sammenlignet med november 2021.

De Danske Bilimportører

Selvom november bød på endnu et fald i antal indregistrerede personbiler ift. sidste år, er der bedring at spore i tallene. Elbilerne er i fremgang, og hver fjerde nye bil i november var en elbil. 
 
Der er blevet indregistreret 13.127 nye personbiler i november 2022 mod 14.952 i november 2021, hvilket svarer til et fald på 12,2%. Faldet er mindre end det samlede fald år til dato på 20,8 procent, så selvom der stadig er leveringsudfordringer i bilindustrien, er der bedring at spore.

Elbilerne udgjorde 24,5 procent af de samlede nyregistreringer i november. Med 3.225 nye elbiler er det også blevet til en lille fremgang på 6,6 procent sammenlignet med november 2021.

”Det er ikke overraskende, at der stadig er spor af forsyningsproblemerne i novembers bilsalg, men det er positivt, at det nu bliver bedre. Leveringstiderne på biler falder, selvom der kan være stor forskel afhængigt af mærke og model”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Årsskifte med afgiftsstigninger venter
Årets slutning nærmer sig, og det betyder, at afgiftstigninger på elektriske biler nærmer sig, da afgiftsrabatten på elektriske biler bliver udfaset fremmod 2030. Det er derfor forventeligt, at mange danskere vil handle bil inden afgifterne stiger til nytår.
 
“Danskerne er meget følsomme overfor afgiftsstigninger, og vi forventer, at der vil være øget aktivitet hos bilforhandlerne her i december, så man undgår en afgiftstigning, der for flere bilmodeller kan være over 10.000 kr. Bilsalget for december afhænger selvfølgelig af mulighederne for levering, men flere mærker har biler på lager, som står klar til danskerne” siger Mads Rørvig.

BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag.

Nyhedsbrev

Nyt fra Bilpriser.dk

Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag


Siden 1999 har Bilpriser.dk været danmarks førende kilde til vurdering af brugte biler. Alle vurderinger er baseret på BilpriserPro Prisberegning, bilbranchens uafhængige værktøj til bilvurdering.