8. januar 2004 - Pressemeddelelse - Fiat
|
|
|
Fiat Idea er kommet til Danmark.
|
Pressemeddelelse - Fiat Fiats evne til at skabe kompakte biler, der byder på samme plads og anvendelighed som i langt større biler, kommer klart til udtryk i den nye Fiat Idea.
Fiat Idea skaber sin helt egen MPV-klasse: Kompakt i dimensionerne, men med pladsforhold, der let kan gøre sig gældende i en højere klasse.
Rummelighed Begrænsningens kunst er veludført i den nye Fiat Idea. Med en længde på lige under fire meter, en bredde på 170 cm, en højde på 166 cm og en akselafstand på 251 cm er bilen kompakt, men alligevel udstyret med tilpas mange centimeter, der kan give plads til den unge familie eller singler med pladskrævende fritidsaktiviteter.
At det ikke bare er tom tale, viser bilens rummelighedsindex, der er på imponerende 99,5%. Og der er vished for, at alle kan finde sig til rette i Idea, uanset om man er 150 cm eller 200 cm høj. At det ikke kun er i kabinen der er god plads, beviser bagagerummets kapacitet, der er på hele 320 liter. Med bagsæderne slået ned er pladsen pludselig 1420 liter.
Kombinationsmuligheder Sædearrangementet er en stærk parameter i Fiat Idea. Som på større MPV'ere er de fem sæders kombinationsmuligheder mange. F.eks. kan ryglænet på det forreste passagersæde foldes fremover og derved danne et bord.
Bordet kan også anvendes som fodskammel for passageren på bagsædet, der samtidig kan lægge bagsædets ryglæn 45 grader ned og derved få en ekstrem afslappende position. Yderligere tilbyder de separate multibagsæder også regulering i længderetningen.
Fiat Idea er allerede nu ude hos de danske Fiat forhandlere. Programmet i Danmark består af fire versioner:
Priser og modeller Idea 1.4 16v Dynamic kr. 199.995,- ekskl. lev. (inkl. metallak) Idea 1.3 JTD 16v Dynamic kr. 239.000,- ekskl. lev. Idea 1.4 16v Emotion kr. 240.000,- ekskl. lev. Idea 1.3 JTD 16v Emotion kr. 269.000,- ekskl. lev.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|