28. juni 2005 - Pressemeddelelse, Skoda

Sikker Skoda
ESP som standard skaber mere sikkerhed i Skoda Fabia Combi

ESP bliver nu standard i Skoda Fabia Combi.
Pressemeddelelse, Skoda, Lisbeth Nielsen
Der er ingen som helst tvivl om, at et af de punkter, hvorpå bilerne generelt har udviklet sig mest i gennem årene er sikkerheden. Aldrig har fokus været rettet så skarpt ind på passagernes sikkerhed og aldrig har bilerne været så sikre som nu.

Men, i langt de fleste tilfælde er det de dyrere og større biler, med masser af udstyr i øvrigt, som også har det mest avancerede - og i sidste instans - livsreddende sikkerhedsudstyr. Og man kan jo spørge sig selv om, hvorfor en stor dyr luksusbil skal være mere sikker end end lille familiebil - trods alt er familien nok det mest dyrebare for os alle.

Sikkerheden er standard
"Det spørgsmål har vi stillet os selv hos Skoda. Derfor har vi taget konsekvensen, og gjort det utrolig effektive sikkerhedssystem, ESP, standard i vores populære 'lille' famliliebil, Fabia Combi. Og det endda helt uden merpris," skriver Skoda i en pressemeddelelse.

ESP er et gennemtestet antiudskridningssystem, som i tilfælde af risiko for udskridning fx i kurver, på glat vej eller ved undvigemanøvrer, automatisk går ind og sænker motorkraften samt bremser hvert hjul individuelt ned, så en udskridning - og måske en ulykke - derved undgås.



BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV
Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER