16. november 2005 - Pressemeddelelse - FDM
|
|
|
Det er ikke mange år siden, at der kunne være adskillige ugers ventetid på et bilsyn. Nu behøver vi ikke engang at bestille tid.
|
Pressemeddelelse - FDM FDM afprøver nu et nyt koncept med "Drive-in" syn på test og bilsynscentrene i Sønderborg, Vejle og Fredericia. Hvis konceptet bliver en succes er FDM parat til at indføre konceptet andre steder i landet.
Hvis du har glemt at bestille tid til syn af din bil, så kan du benytte dig af FDM's nye Drive-in syn. FDM har netop iværksat et pilotprojekt i Sønderborg, Vejle og Fredericia, som gør det muligt blot at køre forbi et af de tre synssteder uden en forudgående aftale.
Landsdækkende løsning "I dag tilbyder mange værksteder, at skifte dæk eller lydpotter uden tidsbestilling. Derfor vil vi nu afprøve ideen med 'Drive-in syn' på tre af vores test og bilsynscentre. Hvis det viser sig at være en succes, vil vi overveje at gøre det til en permanent løsning og måske også udvide det til at gælde andre af vores test og bilsynscentre," siger Henning Pedersen, Divisionschef i FDM's afdeling for test og bilsyn.
Drive-in løsningen gælder foreløbig kun syn og omsyn, mens der fortsat skal bestilles tid til en FDM-test af bilen.
Kunde-ønske "Vi prøver hele tiden at udvikle vores produkter, så de er konkurrencedygtige, og i den proces lytter vi blandt andet til ønskerne fra vores kunder. Flere har udtrykt ønske om Drive-in syn, så nu tager vi altså endnu et skridt for at imødekomme deres ønsker," siger Henning Pedersen.
Åbningstiderne på de tre centre er mandag-torsdag 8.00-16.00 og fredag fra 8.00-15.30. Det tager omkring en halv time at få synet bilen. Skulle der være lidt ventetid, når man ankommer, er det muligt at nyde en kop kaffe og læse det seneste nummer af Motor.
BILPRISER.DK'S NYHEDSBREV Sidste nyt om biler på e-mail hver fredag. KLIK HER
|