10. april 2007 - SEAT

SEAT en klasse op
Firmabilsklassen får en ny spiller med SEATs kommende sedan

Ny sportssedan på vej fra SEAT.

SEAT
SEAT udbygger sin modelrække med en bil i firmabilsklassen, det såkaldte B1-segment.

Indtil videre er der givet grønt lys til udvikling og produktion af modellen, så den nye sportsedan fra SEAT er stadig under udvikling. Alligevel vækker det stor begejstring hos alle på fabrikken og hos den danske importør, da udviklingen er et stærkt signal om et bilmærke, der er på vej frem.

Platformen for den nye SEAT bliver formentlig den samme som Audi A4 og vil som de andre SEAT modeller have en sportslig fremtoning i et klassisk sedankarrosseri. Der er i det hele taget meget mere at vente fra SEAT, som vil lancere flere modeller og modeltyper i løbet af de kommende tre år.