29. april 2008 - Renault

Twingo i særudgave
Den ny Renault Twingo er allerede solgt i 100.000 eksemplarer

Renault Twingo Night & Day fås kun i sort og hvid
Renault
Den ny Renault Twingo går sin sejrsgang i udlandet. Flere end 100.000 Twingo'er er røget over disken i 21 lande siden lanceringen, og i hjemlandet Frankrig har den slået rekorder med 50.000 solgte styk og en topplacering blandt de små bybiler.
For at følge op på successen er Renault nu i udlandet klar til at præsentere specialmodellen Night & Day. Ifølge fabrikken har den fået et feminint anstrøg med blomsterfigurer strøet rundt på bilens dele. Bilen fås kun i gletsjerhvid eller perlesort. Og med kun to motorer: 1,2'eren med 75 hk og dieselmodellen 1,5 dCi med 65 hk. Bilen er blandt andet udstyret med en 40 W radio, aircondition, specielt indtræk, særlige spejlhuse og en special småtings-beholder, man kan placere i kopholderen.
Den sættes til salg i syv lande, og Danmark er ikke iblandt dem. Men den ny lov om registreringsafgifter, der tilgodeser småbiler, kunne måske få en og anden forhandler til selv at hente nogen hjem, hvem ved.